SPIL: Seahawks tager titlen igen
Foto: Polfoto
Spil

SPIL: Seahawks tager titlen igen

For sidste gang i denne sæson skal vores NFL-spileksperter i aktion, og de byder ind med en håndfuld spil til Super Bowl-kampen

Mandag 00.30
Seattle Seahawks – NE Patriots (0-1,5) 1, 2 bolde
Odds 2,00 Bet365

Dette års Super Bowl spilles i Arizona, hvilket er tredje gang siden 1996. Ligesom i sidste sæson er det nummer et-seedet i både NFC og AFC, der tørner sammen. Det holdt hårdt for sidste sæsons vindere fra Seattle, de måtte i ”overtime” for at sikre sig en plads i Super Bowl 49. Seattle var bagud i hele kampen mod Packers for to uger siden i NFC finalen, men med en god portion held og tro lykkedes det dem at hive sejren hjem 26-22. 

Patriots tog hurtigt spændingen og luften ud af kampen mod Colts, og vandt sikkert deres AFC finale 45-7. Bookmakerne har gjort kampen fuldstændig lige, og det er vi meget enige i. Det bliver dagen, der afgør, hvem der kan kalde sig Super Bowl-vinder. Vi vælger dog at gå med en Seattle sejr, vi tror simpelthen, at deres forsvar er for stærkt, også selvom Brady og Belichick, ligaens bedste duo, har haft fjorten dage til at forberede sig på Seattle. Seattle forsvaret har i deres seneste otte kampe i snit kun tilladt 9,8 point i mod sig.

Seattle er med Wilson ved roret 10-0 mod hold, der har en tidligere Super Bowl-vinder som quarterback ved roret, men er dog 0-6, når et hold formår at score mere end 28 point i kampene, det er kun lykkedes to gange i denne sæson, at et hold har scoret 28 eller flere point i mod dem. I de seneste ti indbyrdes opgør har Seattle vundet syv gange. Samtidig kommer Seattle ind til finalen med en bedre form end Patriots, Seattle har vundet deres seneste ni kampe, mens Patriots kun har vundet deres seneste to.

Vi har sagt det før, og gør det gerne igen, angrebet sælger billetter, forsvaret vinder mesterskaber, og det må være tesen til det, vi tror, der bliver en uhyggelig tæt finale. Vi tror lidt mere på Seattle, derfor har vi valgt at vende handicap-linjen, så vi hæver oddset lidt, og får odds 2,00, i stedet for +1 Seattle til 1,90.

Mandag 00.30
Seattle Seahawks – NE Patriots, et af holdene laver tre ubesvarede scoringer, Nej
Odds 2,75 Bet365

Da vi regner med, at det bliver en meget tæt Super Bowl, tror vi ikke på, at det ene hold vil udspille sin modstander og score tre gange, uden at det andet hold scorer. Begge hold har spillet solidt på forsvaret gennem hele sæsonen, og det kan blive svært at sætte point på tavlen, derfor tror vi også at man vil se flere field goals end i tidligere Super Bowls, da begge hold vil sætte point på tavlen, når muligheden byder sig. Vi tror, kampen vil bølge frem og tilbage, men vi tror ikke på, at nogen af disse to hold tillader det andet hold at komme afgørende foran i kampen med tre scoringer i træk.  

Mandag 00.30
Seattle Seahawks – NE Patriots, Russell Wilson (Seattle) kaster under 220,5 yards, 2 bolde
Odds 1,90 Bet365

Seattle er stærke på løbeangrebet, hvor de har Lynch, og så er de også stærke på forsvaret, de er dog ikke NFLs største trussel, når de går i luften, det skyldes ikke en dårlig quarterback, men nok nærmere dårlige receivere. Elleve gange i denne sæson har Wilson kastet under de 220,5 yards, og i en Super Bowl tænker vi, at holdene bruger deres foretrukne våben, og derfor har vi svært ved, at se Wilson kaste for over 220 yards, også selvom Patriots i snit tillader 239 yards. Men igen; Seattle er ikke et kastende hold, og de begynder nok heller ikke at eksperimentere med det i en Super Bowl.

Mandag 00.30
Seattle Seahawks – NE Patriots, LeGarrette Blount (New England) løber over yards 62,5 yards, 2 bolde
Odds 1,76 Bet365

Blount blev midtvejs i sæsonen hentet tilbage fra Pittsburgh med stor succes til følge. Han har siden sin tilbagekomst spillet syv kampe for Patriots, hvor han i de fem har løbet for over 62 yards. For to uger siden løb han 30 gange for 148 yards, og tre touch downs, så det er en godt løbende Blount, Patriots sender ind til Super Bowl finalen. Blount er samme type som Seattles egen runningback, stor, stærk og en masse vilje til at løbe bolden fremad. Patriots kan få problemer med deres kasteangreb, overfor det hurtige Seattle forsvar, derfor er det en god ekstra dimension Patriots har fået ved deres tilbagekomst af Blount.

Mandag 00.30
Seattle Seahawks – NE Patriots, MVP Russell Wilson (Sea), 2 bolde
Odds 3,20 Unibet

Seattle Seahawks - NE Patriots, MVP Tom Brady (NE), 2 bolde
Odds 2,60 Unibet

Vi tror som nævnt, at Seattle render med trofæet, og da det som regel altid er en fra vinderholdet, der vinder MVP, sætter vi vores penge på, det bliver quarterback Wilson, der vinder den i år, nu da det var en fra Seattle-forsvaret, der vandt sidste år, og efter dét comeback Wilson leverede i NFC finalen mod Packers skal der virkelig en exceptionel præstation til for at overgå Wilson, den eneste der måske kunne true ham en lille smule på Seattle-holdet er Lynch. 

Skulle Patriots vinde, er der kun en mulighed, og det er quarterback Brady, som vi vælger at spille på, for skulle Patriots vinde, burde Brady også blive MVP, og derved udligner Brady det tabte på spillet, hvor vi har Seattle sejr. I fire ud af de seneste fem Super Bowls er det en quarterback der er blevet MVP.