Dét skal hele Danmark være med til at afgøre, når DR’s store Sport 2013-show løber af stablen i Boxen i Herning d. 4. januar. For her står Danske Spil bag en helt ny pris: ”Årets Jubelscene”.
- Topsport kan være så seriøst. Og kun handle om point, penge og sekunder. Derfor vil Danske Spil gerne give den ægte glæde i sporten et lille puf, og prøve at være med til at skabe mindeværdige jubel-situationer ved at stå bag en pris, der kan få os alle til at smile, siger Søren Nielsen, marketingchef for Danske Licens Spil.
Derfor skal danskerne vælge mellem syv nominerede jubelscener fra året, der gik og stemme via sms under det store Sport-2013-show. Og det er ikke alle jubelscener, der er fra fodboldens verden.
- Jubel er jo heldigvis ikke forbeholdt fodbold. Derfor kan vi med prisen række ud til endnu flere sportsgrene, siger Søren Nielsen.
NOMINEREDE – ÅRETS JUBELSCENE
1. Fodbold Lars Jacobsen Den 5. maj efter 0-0 på Brøndby Stadion.
2. Badminton Jan Ø Jørgensen Den 27. oktober efter finalesejren i French Open.
3. Fodbold Andreas Cornelius Den 15. april efter sit mål til 3-2 på Farum Park.
4. Håndbold Kristina Kristiansen Den 12. maj efter samlet finalesejr i EHF Cuppen.
5. Fodbold Kvindelandsholdet Den 18. juli efter lodtrækning, der sikrer Danmark en kvartfinaleplads ved EM i Fodbold.
6. Speedway Esbjerg Motorsport Den 19. september efter DM-Guld i Speedway for Hold.
7. Fodbold Emil Larsen Den 15. september efter sit mål til 1-1 på Brøndby Stadion.