Spilstop 15.30
Darmstadt - Hoffenheim (draw-no-bet) 2, 29 units
Odds 1,70 Sportingbet
Darmstadt har fået en fin start på sæsonen med remis i de første to kampe, mens Hoffenheim har tabt begge deres. De har dog også været imod Bayern München og Leverkusen og giftigere start, kan man næsten ikke få. Hoffenheim har ellers været foran i begge kampe og endt med at tabe begge knebent, så de har kunnet tage masser af positivt med sig. De er aldrig et hold, der går i panik, og de er for gode til at stable lange stimer af nederlag sammen, hvorfor jeg holder på, at de ikke taber for tredje gang i træk.
Lørdag 16.00
Wolves - Charlton X2, 23 units
Odds 2,10 bet365
Wolves vandt deres pokalkamp i tirsdags, men over Barnet fra League 2, og de har tabt deres seneste to ligakampe, hvori de har lukket fem mål ind. Hvorfor er de så blevet så store favoritter mod Charlton? Gæsterne er i storform, de har endnu ikke tabt i denne sæson, og de har altså slået to af de tre nedrykkere. Ganske vist på hjemmebane, men de har opnået remis mod Derby og Forest på fremmed grund, og hvilket de også har fået med fra deres to seneste besøg hos Wolves. De synes ikke at være blevet dårligere i mellemtiden.
Lørdag 16.00
Huddersfield - QPR begge hold scorer, 27 units
Odds 1,79 Unibet
Det er den rene fest at være vidne til QPRs kampe i øjeblikket, da de seneste fire endte 2-2, 3-2, 4-2 og 1-2. Huddersfields seneste fire kampe sluttede tre gange 1-1 og så en enkelt 1-2. Da disse to senest var i samme liga, scorede begge hold i begge sæson-møder.
Lørdag 16.00
Nottingham Forest - Cardiff (draw-no-bet) 2, 22 units
Odds 2,23 Unibet
Da Forest har åbnet med remis i tre af fire kampe, vil det nok være for risikabelt at udelade krydset, men hvis der falder en vinder, er det så mere sandsynligt, at det bliver Forest end Cardiff, som oddsene indikerer? Forest har vundet én af deres seneste 12 kampe i The Championship. Én. Over Rotherham som ligger sidst lige nu. I øvrigt deres først sejr siden de vandt over... Rotherham! Omvendt har Cardiff kun tabt én af deres seneste 11 udekampe i denne liga, mod et af sidste sæsons stærkeste hjemmehold, Ipswich. Cardiff har vundet de seneste tre og fem af de seneste seks møder med Forest.
Lørdag 16.00
Sheffield Wednesday - Middlesbrough 1+under 2,5 mål, 8 units
Odds 6,00 Sportingbet
Så til en ordentlig satser! Begrundelse; der har højst været to scoringer i 11 af Wednesdays seneste 13 hjemmekampe mod hold fra den bedste halvdel af tabellen. Det samme har der været i 16 af 18 af Middlesbroughs udekampe mod lignende hold. De seneste tre møder mellem disse to på Hillsborough endte med 2-0, 1-0 og 2-0. Alle i hjemmeholdets favør, og Wednesday vandt faktisk begge opgør i sidste sæson, hvor Boro ellers blev nummer tre. Derfor går vi planken ud.
Lørdag 16.00
Partick - Aberdeen, Partick scorer ikke, 21 units
Odds 2,30 Sportingbet
Partick har spillet fem ligakampe i denne sæson. Mod Kilmarnock, som ligger sidst efter fem kampe, endte det 2-2. I de øvrige fire scorede Partick slet ikke. Her møder de Aberdeen, som har holdt nullet i tre af deres fire ligakampe. De mødte hinanden tre gange i sidste sæson, Partick scorede ikke i nogle af disse opgør.
Lørdag 17.45
Lugano - Luzern over 2,5 mål og begge scorer, 28 units
Odds 1,72 bet365
Samme udfald gik hjem med glans i sidste uges Lugano-kamp, så hvorfor ikke prøve lykken igen? Luzern har vundet deres seneste to udekampe med 5-2.
Lørdag 18.00
Viking - Sandefjord (0-1) 1, 27 units
Odds 1,80 bet365
Sandefjord er ikke et godt udehold i forvejen med to point i 10 udekampe indtil videre, og til denne kamp er de uden deres to topscorere og anføreren. Det gavner næppe...De har spillet udekampe mod seks af de ni hold, der ligger i toppen af tabellen og tabt alle seks, blandt andet med fire mål i begge udekampe mod rækkens nummer 1 og 2. Viking ligger nummer tre og vandt også sæsonens omvendte kamp mod Sandefjord.
Lørdag 18.30
Utrecht - Groningen 1, 23 units
Odds 2,10 bet365
Utrecht har endnu ikke vundet i denne sæson, men møder de en yndlingsmodstander her? De har banket Groningen i ikke færre end syv hjemmekampe i træk. De seneste tre uden at lukke mål ind.
Lørdag 19.45
Heerenveen - Zwolle begge scorer, 31 units
Odds 1,57 Unibet
Begge hold har scoret i Heerenveens første tre kampe. Zwolle har scoret mindst to mål i deres tre første kampe, og kun holdt nullet i dén, hvor de mødte oprykkerne fra De Graafschaap, der har tabt alle de første tre kampe, som det eneste hold.
Lørdag 22.00
New York City FC - Columbus Crew over 2,5 og begge scorer, 31 units
Odds 1,57 bet365
Et lavt odds på en kombi af to udfald, men man kan dårligt bebrejde bookmakerne, for det ville være gået hjem i 8 af NYs seneste 10 kampe, og Columbus' seneste seks i træk.De mødtes i øvrigt i august og spillede 2-2.
Lørdag 22.00
Toronto - Montreal over 3 mål, 25 units
Odds 1,95 bet365
Torontos seneste ni kampe har budt på mindst tre kasser. Syv af dem mindst fire. Montreal har scoret i deres seneste seks kampe og deres seneste otte har budt på mindst tre mål.