Dagens spilforslag fra NBA-slutspillet
Spil

Dagens spilforslag fra NBA-slutspillet

Chicago Bulls kom godt fra land, da de i slutspilsseriens første kamp sikkert besejrede Milwaukee Bucks. I nat spilles kamp to, og igen har Bulls fordel af hjemmebane.

Chicago Bulls vinder kampen med minimum 5 point til odds 1,54 hos bet365

Den første kamp blev spillet i United Center, og der var på ingen måde tvivl om kampens udfald, nemlig en klar og sikker Bulls-sejr.

Sejren på 12 point har givet Chicago-mandskabet endnu mere selvtillid og momentum end de havde i forvejen, og det faktum at Bulls vandt samtlige fire quarters, vidner om en bundsolid præstation af hjemmeholdet.

Specielt de to guards fra Bulls spillede en flot kamp, og stod sammenlagt for hele 48 points og 13 assists. 25 points til den unge stjerne i svøb, Jimmy Butler der har forbedret sig markant i denne sæson, og så den tidligere MVP-vinder Derrick Rose der lavede 23 point på blot 27 minutter.

I Milwaukee-lejren var der ikke nogen, der spillede op til det der kræves for at slå Bulls. Slet ikke de to unge stjerner, Michael Carter Williams og Giannis Antetokounmpo, der begge blot ramte 4 for 13, og på ingen måder imponerede.

Kampen i nat ligner et nyt opgør med Bulls i teten. De har rutinen og en klart større kvalitet på holdet, og det bliver udslagsgivende specielt hjemme i United Center.

Der er indtil videre ikke kommet noget nyt om skader for nogle af holdene i forhold til seneste opgør.

Nattens NBA-tip leveres i samarbejde med bettingexpert.dk, hvor du kan læse meget mere om odds på NBA.