Barca og serbisk klub har Europas bedste ungdomsafdelinger
Foto: Shizuo Kambayashi/Polfoto
Talent

Barca og serbisk klub har Europas bedste ungdomsafdelinger

Statistik fra International Centre for Sports Studies viser, at det er FC Barcelona og en klub fra Serbien, der har Europas bedste ungdomsafdelinger.

Normalt tænker vi i Vesteuropa, at det er FC Barcelona og Ajax, der har nogle de bedste ungdomsafdelinger i verden. Det er i grunden også sandt nok, men der er et hold, der klarer sig endnu bedre. Det er nemlig serbiske Partizan Beograd.

CIES - International Centre for Sports Studies - har nemlig lavet en rapport i sidste måned, hvor de har kigget på undomsafdelingerne i de 31 bedste ligaer i Europa målt på UEFA-koefficientpoint. Rapporten har taget et kig på, hvor man finder flest "home-grown"-spillere i de 31 bedste ligaer på kontinentet. Definitionen på en home-grown-spiller er ifølge UEFA, når en spiller mellem 15 og 21 år har spillet mindst tre sæsoner i en klub. Kravet for, at en spiller tæller med på listen, er, at spilleren, der har tilbragt tre sæsoner i eksempelvis Partizan, har fået spilleminutter i denne sæson. Et eksempel kan være Adem Ljajic, der har været mere end tre år i den serbiske hovedstadsklub, og som i dag får spilletid i Inter. Det samme kan siges om hans holdkammerat og ven Stevan Jovetic, der også har spillet i Partizan.

Og det er som sagt den serbiske klub, der fører listen over flest spillere fra klubbens ungdomsrækker, der får spilletid i de 31 bedste ligaer i Europa. Der er nemlig i alt 78 spillere af Partizans home-grown-spillere, som har fået spilletid i de 31 bedste ligaer på kontinentet. 13 af dem er at finde i den serbiske klub - heriblandt stortalentet Andrija Živkovic - og 65 har deres daglige gang i andre klubber i de 31 ligaer, der er talt med. Nummer to på listen er Ajax, der har 11 home-grown-spillere på eget hold, mens 64 er at finde andre steder i ligaerne i Europa. Af de spillere, der kan tælles med, som er Ajax-homegrown, kan danske Christian Eriksen blandt andet regnes med. Danskeren spillede nemlig i Amsterdam-klubben, fra han var 16 til 21. 

Kigger man på det gennemsnitlige antal spilleminutter i procenter, er det Dinamo Minsks spillere, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens. De hviderussiske spillere spillede nemlig i gennemsnit 57,7 % af en fodboldkamp. De andre klubber, hvor home-grown-spillerne mindst spillede 45 minutter af kampen, var Sparta Prag, Real Madrid, Olympique Lyon, FC Porto og Ajax. 

I det hele taget klarer klubberne fra det tidligere Jugoslavien sig godt på listen, da Dinamo Zagreb kommer på en delt fjerdeplads, mens Røde Stjerne og Hajduk Split deler syvendepladsen. OFK Beograd er også at finde på listen. 

Her er der et skærmebillede, hvor du kan kigge nærmere på de største klubber med henblik på home-grown-spillere i de 31 største europæiske ligaer: 

Statistikken bliver ikke mindre interessant af, at man skærer holdene ned til de fem bedste ligaer i Europa. Disse ligaer er i kronologisk rækkefølge ifølge UEFA's koefficientliste Spanien, Tyskland, England, Italien og Frankrig. 

Her er det nemlig Barcelona, der vinder. Blaugrana har 44 home-grown-spillere i de fem bedste ligaer i Europa, hvoraf de 10 af dem spiller i klubben. Her kan Lionel Messi eksempelvis nævnes. Nummer to på listen er Olympique Lyon, der har 35, mens nummer tre er Real Madrid. Ikke overraskende er det imidlertid Athletic Bilbao, som har flest spillere på klubbens hold, der er home-grown: Hos baskerne finder man nemlig hele 18 home-grown-spillere - her kan man bruge Aymeric Laporte og Iker Muniain som eksempler. 

Kigger man på spilleminutterne i procenter, er det AS Monaco, der tager førertrøjen. Den franske klubs home-grown-spillere får nemlig hele 64,8 % spilleminutter i de fem største europæiske ligaer. Lyon, Real Madrid, Real Sociedad og Bayern München får også over 50 % på listen.

Værd at bemærke er det, at der kun er to engelske og italienske klubber på listen. Manchester United og Arsenal og Inter og Atalanta henholdsvis.

Her er der et skærmebillede, hvor du kan kigge nærmere på de største klubber med henblik på home-grown-spillere i de fem største europæiske ligaer: