Tvivlsom Duncan alligevel klar: Udtaget til FCK-kampen
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Tvivlsom Duncan alligevel klar: Udtaget til FCK-kampen

Morten Duncan er på trods af en skade i torsdags alligevel blevet klar til kampen mod FCK.

Morten 'Duncan' Rasmussen måtte torsdag udgå med en skade i låret, da FC Midtjylland tabte 0-1 i Europa League til Legia Warszawa. Derefter var det meget uklart, hvad det ville komme til at betyde for 'Duncan'.

Selv forfalte han efter kampen, at det var noget, der kunne være gået over efter et par dage, men også noget, der kunne tage ti dage - og dermed resten af Superliga-kampene i denne efterårssæson.

Men helt så slemt er det tilsyneladende ikke blevet. Morten Duncan er nemlig med i den trup, som FC Midtjylland lørdag eftermiddag har offentliggjort til topkampen mod FC København, som spilles søndag på MCH Arena.

Det er en kamp, hvor FC Midtjylland med en sejr kan rykke to point forbi FCK, og dermed op på førstepladsen i en tid, hvor FC Midtjylland har svinget en del. Både i Danmark og Europa.

Desuden er kaptajn Kristian Bach Bak også igen med i truppen, ligesom han var mod Legia. Der blev det dog ikke til en udtagelse til kampen. End ikke på bænken.

Hele FCM's trup til kampen mod FCK:

Kian Hansen 
Tim Sparv
Erik Sviatchenko 
Jakob Poulsen
Morten Duncan Rasmussen
Martin Pusic
Marcos Urena
Jesper Lauridsen
Kristoffer Olsson
Mikkel Duelund
Patrick Banggaard
Pione Sisto
Jonas Gemmer
Mikkel Andersen
Kristian Bach Bak
Paul Onuachu
Awer Mabil
Filip Novak
Daniel Royer  
Andreas Raahauge