Superliga

TK: Vi er ikke tilfredse endnu

FC Københavns Thomas Kristensen mener stadig, at FCK ikke kan tillade sig at tro, at de er ovenpå igen. Der skal stadig arbejdes hårdt.

FCK havde ikke vundet i tre Superliga-kampe i træk inden de mødte OB søndag aften, hvor de der hev en god 3-1 sejr med hjem til det københavnske.

Sejren vækker glæde i FCK-lejren, men ifølge midtbanespilleren Thomas Kristensen er der fortsat noget at arbejde med.

- Sejren gør ikke, at vi læner os tilbage og er tilfredse. Vi skal stadig arbejde stenhårdt og have respekt for situationen. Vi spiller mange kampe for tiden, så der er ikke meget tid at træne i, men vi kæmper med det, siger Thomas Kristensen til tv2sport.dk.

"TK" er godt klar over, at der altid er pres på FCK, og at der derfor ikke skabe mange pointtab i træk, før kritikken falder.

- Vi har vænnet os til det. Det er sjovere at vinkle negativt på os, fordi vi var så suveræne sidste år. Men vi fokuserer bare på at vinde fodboldkampe og lader os ikke gå på af det. Det er mere medierne, der går op i det.

FCK har syv point ned til FC Nordsjælland og FC Midtjylland, men FCM har en kamp i hånden.