Tidligere OB-emne fortsætter i Norge
Illustration
Superliga

Tidligere OB-emne fortsætter i Norge

Venstrebacken Emil Johansson er skiftet til Sandnes Ulf i Norge. 

I sommer blev den svenske venstreback Emil Johansson sat i forbindelse med et skifte til Superliga-klubben OB, der netop var på udkig efter en spiller til venstre forsvarsside. 

Johansson fra Groningen i Holland var således et emne, men fynboerne valgte at hente islændingen Ari Skulason, der imidlertid er blevet benyttet meget på midtbanen, hvorfor Mohammed Diarra har spillet den uvante position som venstre back. 

Nu står det så klart, at Emil Johansson i hvert fald ikke kommer til OB, for den svenske back har nu fundet sig en ny klub. Det er norske Sandnes Ulf, der har skrevet kontrakt med Johansson, der skifter til klubben på en to-årig aftale. 

Emil Johansson har tidligere spillet et par landskampe for Sverige.