Thorup jubler over perfekt Superliga-start
Superliga

Thorup jubler over perfekt Superliga-start

Efter Superligaens første tre spillerunder har de forsvarende mestre FC Midtjylland maksimum point.

Efter tirsdagens skuffende nederlag til APOEL i Champions League-kvalifikationen har FC Midtjyllang været genstand for meget kritik. Fredag aften tog de revanche, da de på en sen scoring af Morten Duncan Rasmussen vandt 1-0 på hjemmebane over OB. 

Det betyder, at FC Midtjylland fører Superligaen med ni point ud af ni mulige.

- Det er en fantastisk start, som vi har fået på Superligaen. Vi ligger nummer et og har vundet tre kampe, og det kunne jeg vist ikke have ønsket mig meget bedre.

- Vi kom godt fra start og satte os på kampen. Vi pressede OB og fik mange dødbolde. Vi udviste en stor ro i spillet, og vi kreerede mange chancer. Det var godt at se, og det var sådan, jeg godt kunne tænke mig, at FC Midtjylland skal spille i fremtiden, siger FC Midtjylland-træner Jess Thorup til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

FC Midtjylland vandt over Viborg og SønderjyskE i sæsonens to første spillerunder.