Talentkrig: Esbjerg og Brøndby har de yngste hold
Foto: Polfoto
Superliga

Talentkrig: Esbjerg og Brøndby har de yngste hold

Tipsbladet.dk kan nu fortæller, at Brøndby og Esbjerg er de to klubber, der har stillet med de yngste hold i sæsonens hidtidige seks kampe.

Som tipsbladet.dk har omtalt i løbet af den seneste uge, raser talentkrigen i dansk fodbold, hvor Brøndbys Masterclass-projekt har skabt debat om talentudviklingen i Danmark. 

I sidste ender handler det om, hvor meget spilletid de unge spillere får, og nu viser det sig, at Esbjerg og Brøndby er de to hold, der har stillet med de yngste trupper i Superligaens seks første spillerunder. 

Tipsbladet.dk præsenterer her en statistisk med tal fra danskfodbold.com, der viser gennemsnitsalderen i alle 12 Superliga-klubber. Tabellen er baseret på de spillere, der har været i kamp og de spillere, der har været en del af klubbernes startopstilling. Her står det klart, at Esbjerg med en vægtet gennemsnitsalder på 24 år og 301 dage har stillet med det yngste hold i denne sæson, mens Brøndby kommer lige efter med en vægtet gennemsnitslader på 24 år og 325 dage. Superligaens ældste hold er med afstand FC Vestsjælland, hvis gennemsnitsalder i startopstillingen har været over 30 år.

Det skal naturligvis med, at nedenstående statistik er baseret på blot seks kampe i Superliga-sæsonen, hvorfor der endnu kan ske forskydninger i løbet af efteråret. Desuden er der ikke taget højde for, om de unge spillere er egenudviklede talenter.

Her er oversigten over gennemsnitsalderen i de danske Superliga-klubber: