Svensk keeper vil væk fra Holland: Åben for Danmark
Alka Superliga
Superliga

Svensk keeper vil væk fra Holland: Åben for Danmark

Viktor Noring vil væk fra Heerenveen og sigter mod Skandinavien.

Den svenske målmand VIktor Noring er tidligere blevet sat i forbindelse med både OB og Esbjerg, men den seneste tid har han været på kontrakt i den hollandske klub Heerenveen. Nu ser det imidlertid ud til, at Noring alligevel kan komme til Danmark. 

Viktor Noring udtaler således til svenske medier, at han vil væk fra Heerenveen og at Danmark er en mulighed. 

- Det er klart, at jeg ikke kan være tilfreds med den her situation. Jeg skal væk fra klubben og spille kampe. Det indstiller jeg mig på til sommer. Jeg er åbe for det meste. I Sverige, Danmark eller Norge ser det ud til, at jeg kan få en ærlig chance, siger han til viasatsport.se.

- Jeg har hørt, at der findes lidt løs snak med nogle klubber, der er interesserede, men aktiviteten på transfervinduet er ganske lavt lige nu. Det er klart, at jeg må vente og se, hvad der dukker op til sommer, tilføjer han. 

Viktor Noring har kontrakt med Heerenveen frem til sommeren 2016. Han er tidligere blevet rygtet til OB, mens han i 2013 var til prøvetræning i Esbjerg uden dog at blive tilknyttet klubben. 

24-årige Viktor Noring fik sit gennembrud i Trelleborgs FF, men har også været forbi både Celtic, Malmø og Bodø/Glimt, inden han i sommeren 2014 skiftede til Heerenveen.