Svensk angriber skal ikke til OB: Skifter til norsk klub
Foto: ob.dk/Morten Wamsler
Superliga

Svensk angriber skal ikke til OB: Skifter til norsk klub

Svenske Valmir Berisha blev i januar vejet og fundet for let i OB. Nu har han fundet ny klub.

OB havde i januar besøg af den norske angriber Valmir Berisha, der har været uden klub, siden han forlod Cambuur i sommer, og han fastslog ved den lejlighed, at han meget gerne ville til den fynske Superliga-klub. Det kom han dog ikke. Beslutningstagerne i OB vendte tommelen ned til den 20-årige forward.

Nu kan Valmir Berisha imidlertid indstille klubjagten.

Angriberen skifter til norske Aalesund, skriver Sunnmørsposten tirsdag. De to parter skal være nået til enighed om en kontrakt, og det obligatoriske lægetjek er bestået, så kun en underskrift på papiret mangler.

Valmir Berisha blev i 2013 topscorer for Sverige ved U17-VM, og efterfølgende blev han solgt til storklubben AS Roma. Her fik han aldrig et gennembrud, og det gjorde han heller ikke i Panathinaikos, som han blev udlejet til. Nu skal karrieren på ret køl i Norge.