Med tre spillerunder tilbage af Superligaen er bundkampen stadig en helt åben sag. OB skød sig med sejr ud af nedrykningsstriden med sejr over AGF, så nu er der reelt kun fire hold tilbage, der i de kommende runder slås om at undgå den katastrofale nedrykning med et tocifret milliontab til følge.
Få her en aktuel risikovurdering for nedrykning for de fem nederste klubber samt et overblik over slutprogrammet.
Kampe | Målscore | Point | |
FC Vestsjælland | 31 | 30-41 | 36 |
SønderjyskE | 30 | 35-52 | 32 |
Viborg FF | 30 | 40-57 | 30 |
AGF | 30 | 35-59 | 29 |
Slutprogram:
FC VESTSJÆLLAND
Risiko for nedrykning: 1 procent
FC Vestsjælland kan teoretisk stadig rykke ned, men det kræver seks point til Viborg, mindst fire til Sønderjyske og at FCV går fra banen som tabere i sæsonens sidste to kampe
Slutprogram:
11.05: FC Vestsjælland – AaB
18.05: Randers FC – FC Vestsjælland
SØNDERJYSKE:
Risikovurdering i nedrykningskampen: 45 procent
Sønderjyske står stadig med de bedste kort på hånden af de tre bundhold, men det hele kan blive vendt op og ned søndag eftermiddag. Der er dømt finale mod bundproppen fra AGF, og henter sønderjyderne tre point her, mens Viborg på samme tid ikke vinder, er overlevelsesmissionen fuldført. Omvendt kan det blive virkelig ubehageligt, hvis det ender med et nederlag i Aarhus, da alt stadig vil være i spil i den allersidste spillerunde, hvor FC Midtjylland kommer på besøg og muligvis stadig er på guldjagt.
Slutprogram:
11/5 AGF – SønderjyskE
18/5 Sønderjyske - FC Midtjylland
VIBORG FF
Risikovurdering for nedrykning: 60 procent
Viborg hænger fast under stregen og selv om det bliver til point eller sejr søndag, er der ingen garanti for, at holdet selv kan afgøre skæbnen længere. Meget afhænger af resulatet af AGF - Søndejryske i Aarhus. Taber Viborg, mens SøndejyskE vinder i Aarhus, er nedrykningen officiel. Omvendt kan Viborg skyde sig over stregen med en sejr, hvis Sønderjyske må nøjes med uafgjort ellern løber ind i nederlag mod AGF.
Slutprogram:
11/5 Viborg – FC Nordsjælland
18/5 Esbjerg fB – Viborg
AGF:
Risiko for nedrykning: 80 procent
Alt i og omkring AGF peger direkte mod 1. division. Ni nederlag i træk og bare to scorede mål scoret er facit for en klub, hvor optimismen fuldstændig er forsvundet. At man kan have præsteret så dårligt og stadig have en reel mulighed for at undgå nedrykning er i sig selv et under. Men kniven presser sig nu så hårdt til struben, at det hedder vind eller forsvind for AGF. Alt andet end sejr resulterer i, at en katastrofal nedrykning er en realitet.
Får AGF så hevet sejren hjem søndag, vil man stadig ligge under stregen,og der er behov for flere point i sidste spillerunde ude mod mesterskabsfavoritterne fra AaB, mens både Viborg og Sønderjyske skal tabe.
De der stadig tror på AGF-redning er mere end optimsiter, men sandheden er, at muligheden stadig eksisterer midt i den tykke tåge af modgang.
Slutprogram:
11/5: AGF – SønderjyskE
18/5 AaB – AGF