Spillerforeningen efterlyser bedre baner: Bolden hopper og danser

- Nu vandt vi kampen, og så er det lidt lettere at grine af bagefter. Men det var ikke sjovt. Der var i forvejen ikke mange tilskuere på tribunerne, og med den kvalitet kommer der næppe flere. Nu har jeg alligevel spillet nogle år i Superligaen, og jeg synes ikke at kunne huske, at det har været så galt, som det var for os i fredags. Det er den dårligste bane, jeg har spillet på i Superligaen.

Hobro IK's anfører, Jonas Brix-Damborg, var ikke imponeret over underlaget i Helsingør, da han og resten af holdet vandt 1-0 i fredags ude over med-oprykkerne.

Men det er ikke kun i Helsingør, at banen er for ujævn, mener Thomas Lindrup, der er chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen. Det er tilfældet på for mange af rækkens andre stadioner.

Må give Jonas Brix Damborg ret, det er på tide at vi får ensartede baner, så kvaliteten af kampene bliver bedre.
Der er alt for stor forskel på banerne i Alka Superligaen#sldk #HobroIK #DBB https://t.co/DL2h3uidiM

— Thomas Lindrup (@ThomasLindrup) 23. november 2017

Der er, siger han, heldigvis mange baner i Superligaen, der er gode og jævne, men udsvingene er for mange og for store.

- Man må erkende at vi har flere baner, som bliver for dårlige og ikke er til at spille på, når vi nærmer os efteråret. Det gør det svært for produktet. Jeg forstår godt det, Jonas Brix-Damborg siger; selvfølgelig bliver produktet dårligere, siger Thomas Lindrup til tipsbladet.dk.

Det er ikke for at rakke ned på lige præcis FC Helsingør eller nogen andre, siger den tidligere Superliga-spiller, men han efterlyser en debat om baneforholdene i Superligaen. 

- Lad os få en diskussion: Hvad vil vi med dansk fodbold? Hvad betyder det for produktet, at bolden nogle gange ryger op på fjerde kartoffelrække, fordi den hopper og danser? Det har også en konsekvens for os, der sidder bag skærmene og følger med, for det kan være svært at se, at banen er skæv, siger Lindrup.

Hver sæson kårer Spillerforeningen Danmarks bedste bane baseret på de karakterer, som Superliga-anførerne giver til græstæpperne i hver runde. I kåringens seks år lange levetid har FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF prøvet at vinde.

De tre klubber har det til fælles, at deres stadion ikke er ejet af den lokale kommune, og at de har ligaens største budgetter. Thomas Lindrup erkender da også, at der kan være nogle strukturelle udfordringer som ejerforhold og økonomi, der gør det svært for andre klubber at få lige så gode baner.

- Jo, det er rigtigt. Det ville være nemt, hvis man kunne lægge det ud til klubberne, men der kan være mange hensyn, der forhindrer, at de kan rive banen op og lægge en ny. Det er vigtigt at få en debat om, hvad vi kan og vil. Men argumentet må ikke blive, at bare fordi det er kommunens bane, så lader vi det stå til, siger han. 

Tidligere på måneden var baneforholdene i 1. division i fokus, fordi nogle af dem også fik hård kritik, og nogle klubber har været nødt til at flytte deres hjemmekampe, fordi deres normale stadioners baner har været for dårlige. Ved den lejlighed sagde Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, at der var forbedringer på vej, men at det ikke kommer af sig selv.

- Vi har investeret rigtig meget i baneudvikling, men det er meget kontroversielt, hver gang man kommer med krav. Det koster penge, som nogle skal tilvejebringe. Enten skal klubberne tilvejebringe dem, eller så skal stadionejeren (som oftest kommunen, red.), lød det fra Claus Thomsen.

Det kunne han lige så godt have svaret i diskussionen om banerne i Superligaen. Men faktisk gjorde Divisionsforeningen for et par år siden en indsats for at forbedre kvaliteten af banerne.

Fra 2013-2016 kørte det såkaldte Projekt Bedre Baner, hvor klubber i Superligaen og 1. divisions deltog i et forløb, hvor de blandt andet hyrede et engelsk firma til at måle banerne ud fra en række objektive parametre som boldopspring, boldrul, rotationsmodstand og planhed. Det mundede ud i en lille bog med resultater af målingerne, gode råd og øget fokus på uddannelse af groundsmen i Danmark.

Thomas Lindrup har ikke opgjort tallene, men han anslår, at gennemsnitskarakteren til Superliga-banerne er steget i de seneste år, efterhånden som klubber har investeret mange penge i nye underlag og groundsmen. Nu er tiden inde til næste skridt, mener han, men selv om han efterspørger mindre forskel på banerne, er kunstgræs ikke vejen frem.

- Det ønsker spillerne ikke. Vi hører fra dem, at det er et helt andet spil, og den retning skal vi ikke i. Indtil kunstgræs bliver ligesom almindeligt græs, skal vi gå efter nogle gode græsbaner. Eller hybridbaner, siger han og fremhæver hybridbanen i Brøndby, som vandt Danmarks Bedste Bane i sidste sæson.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.