Solbakkens farvel: Jeg har skuffet mange

»Jeg har skuffet mange«
Og når vi nu er ved tilbagekig og skuffelser. Er der nogle spillere, han er ked af, at han set i bakspejlet ikke fik mere ud af set i bakspejlet?

Ja, det er der helt sikkert. Rasmus Würtz kom hertil som landsholdsspiller, men ham fik vi aldrig integreret ordentligt ind på holdet, så han kunne spille på sine styrker. Junior var en god indskifter, men vi burde nok på forhånd have set, at han ikke magtede det høje tempo. Og så er der Ailton. Ailton er Ailton. Det er nok ham, der er blevet skrevet mest om, og han gav os også både nogle fantastiske oplevelser og frustrerende perioder. Billedet er jo lidt det samme på Cypern nu, hvor han vel scorer i hver tredje kamp og bliver skiftet ind og ud. Men ham vil jeg huske, også for det helt syge forår han lavede, da vi blev mestre i 2009.«

»Men der er ingen, der har skuffet mig. Alle har givet alt, men så er nogen lykkes bedre end andre. Det hårde er mere, at det er mig, der skal skuffe. Jeg kan jo ikke give spilletid til alle, så jeg har helt sikkert skuffet mange, men sådan er det,« siger Ståle Solbakken, der også i fem år har været inde over indkøbene til truppen sammen med sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Der er kommet mange gode spillere til klubben i den periode, men der må også være nogle, der er misset. For eksempel har Tipsbladet hørt snak om et spektakulært indkøb af et af Norges største angrebstalenter Mohammed Abdellaoue i sommer, ja faktisk var alle detaljer på plads med klubben i en transfer, der vist endda overgik de 10-12 millioner kroner, som Hannover 96 endte med at betale.

»Ja, det kan jeg vel godt bekræfte nu. Vi var enige med Vålerenga, men han var i tvivl om, han skulle vælge Bundesligaen eller Champions Leauge, og det endte så med Hannover. Og her har han også gjort det godt,« siger Solbakken om den norske landsholdsspiller med de marokkanske rødder, der har scoret 10 gange i sin tyske debutsæson, men også kunne have været en spektakulær forstærkning i Parken.

Samtalen er så småt ved at ebbe ud. I morgen er det Solbakken, der officielt vælger Bundesligaen, men det deler han ikke. Han har et udmærket princip om ikke at ville lyve, og det har han holdt hele vejen gennem mange samtaler med Tipsbladet, så forsøget på en Köln-snak bliver elegant verfet af uden kommentarer eller bare en fornemmelse af, hvad vej pilen peger. I stedet falder blikket ud på midten af omklædningsrummet, hvor der normalt står et bord, en taktiktavle og en nordmand. Men kun et par gange mere og hvordan føles det så. Hvordan bliver fornemmelsen, når den sidste hjemmekamp mod AaB er fløjtet af?

»Det bliver rigtigt vemodigt. Jeg kommer til at savne de superseriøse idrætsudøvere, jeg har arbejdet sammen med ,og jeg kommer også til at savne den tætte dialog med CV og den meget dygtige trænergruppe, men samtidig er jeg også glad for afgørelsen. Alt har sin tid, og jeg har aldrig fortrudt et sekund, at jeg bestemte mig for, at det her skulle være sidste år. Jeg kan mærke, at jeg har behov for noget nyt. Jeg trænger til en pause fra Superligaen. Jeg har stadig ilden, men når vi rammer den 1. juni har jeg ikke ild til mere Superliga.«

»Jeg vil komme til at savne sidelinjen helt vildt, hvis jeg kommer forbi og ser en Champions League-kamp med FCK, men savnet af Superligaen kan jeg godt overskue. Europæiske øjeblikke som den første gruppekamp mod Benfica, hvor der ikke var mange chancer overhovedet, men hvor hele Parken så rejser sig op til sidst i håbet om at se et mål i Champions League, da William Kvist lægger op til et langt indkast. Det husker jeg, som var det i går. Det har været en oplevelse at træne i Superligaen, og jeg føler ikke, at jeg er vokset ud af den, men jeg har behov for at se nogle andre steder end de stadions, jeg efterhånden har været på rigtig mange gange.«

»Men jeg kan aldrig udelukke, at jeg kommer tilbage til Danmark og FCK. Det ville være naivt og dumt, for min familie har trivedes vældig godt i byen, og jeg har trivedes vældig godt med jobbet, siger Ståle Solbakken efter 272 kampe som cheftræner for FC København.

Nu er der kun tre tilbage -  men fremtiden tegner også spændende, som man finder ud af dagen efter.