Superliga

Sheffield Wednesday har budt på Helenius

Nicklas Helenius er på blokken flere steder i Europa. Championship-klubben Sheffield Wednesday har angiveligt budt og fået nej af AaB.

AaB har stadig sin guldfugl Nicklas Helenius i spillertruppen, men spørgsmålet er, hvor længe det varer. Formentlig kun indtil der kommer et bud, som nordjydernes ledelse er tilfreds med. Og noget tyder på, at det ikke er sket endnu.

Helenius er i hvert fald stadig i AaB, og i følge

Sky Sports

har de takket nej til et bud fra Championship-klubben Sheffield Wednesday, der leder efter angribere til at styrke deres muligheder for at spille med om oprykningen til Premier League.

Sportsdirektør Lynge Jakobsen har ved flere lejligheder sagt, at han regner med, at der kommer bud på Helenius i løbet af sommeren, og at angriberen med de 14 Superliga-mål i sidste sæson er klubbens varmeste salgsemne.

Den engelske tv-station beretter, at også Sheffield Wednesdays Championship-kolleger Hull City og Leicester City bager på Helenius, mens Norwich, West Bromvich og Fulham også bliver nævnt.