Sådan undgår klubberne en politianmeldelse

Tirsdag kom det frem at FC København og Silkeborg er blevet meldt til politiet af Finanstilsynet. Ifølge organet, der fører tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes, har de to Superliga-klubber forbrudt sig mod den såkaldte lækagebestemmelse i værdipapirhandelsloven.

Læs også: FC København politianmeldt for Kvist-handel

Klubbernes forbrydelse går ud på, at de i forbindelse med salg af henholdsvis William Kvist og Jim Larsen, undlod at orientere Fondsbørsen om at der foregik fremskredne forhandlinger med en købende klub. I disse tilfælde tyske VfB Stuttgart og norske Rosenborg. Det skulle klubberne - ifølge lækagebestemmelsen - have gjort lige så snart pressen skrev om de konkrete forhandlinger. Men på trods af skriverier agerede FCK og Silkeborg ikke før en kontrakt var underskrevet og alt var på plads. Og det var forkert.

- Når man forhandler om et køb eller salg af en spiller, er det normalt først når en aftale er underskrevet, at man som virksomhed er forpligtet til at melde det ud til Fondsbørsen. Men hvis der undervejs lækkes noget, er man som virksomhed forpligtet til at forholde sig til, om der er hold i denne læk. Hvad er rygter, og hvad er reel viden? Det skal man som virksomhed foretage en vurdering af, og klubberne ved meget vel, hvornår noget er realiteter, forklarer kontorchef i Finanstilsynet, Hanne Råe Larsen, til tipsbladet.dk.

Men hvad betyder det helt konkret? Skal en børsnoteret Superliga-klub offentliggøre en Fondsbørsmeddelelse så snart et rygte om et køb eller et salg rammer pressen? Nej, sådan er det ikke. Det er først når pressen kan skrive konkrete detaljer om en snarligt realiseret handel, klubberne skal handle.

- Hvis vi siger at to klubber er nået frem til en aftale omkring et spillersalg. Køberen er på plads, og det samme er prisen. Hvis de oplysninger - om den købende klubs identitet og prisen - kommer ud i pressen, skal man som fodboldklub sige "ja, vi forhandler", siger Hanne Råe Larsen.

- Pressen skal altså have præcise, eksakte oplysninger, inden det er nødvendigt for klubben at melde noget ud, fortsætter kontorchefen.

Silkeborgs økonomidirektør, Claus Christensen, udtrykte i går - overfor

k - bekymring for konsekvenserne i at skulle overvåge samtlige medier i forbindelse med forestående køb eller salg. Men det behøver han ikke bekymre sig om, understreger Hanne Råe Larsen.

- Normalt skal man bare holde sig opdateret i de relevante medier, der dækker Superligaen tæt. Eksempelvis Ekstra Bladet, B.T og Tipsbladet. Magasiner eller hjemmesider i eksempelvis Tyskland skal ikke overvåges. Men hvis man som klub ved, at der er risiko for at noget lækkes, er man forpligtet til at følge lidt ekstra med, fortæller hun.

Lækagebestemmelsen, der nu har ført til politianmeldelse af FC København og Silkeborg, blev indført i januar 2011, og det er første gang, den bruges. Det er imidlertid næppe tilfældigt, at det er fodboldklubber, der nu mærker konsekvenserne af den.

- Vi har på ingen måde et horn i siden på fodboldklubberne, og det er ikke sådan, at vi har gået dem igennem frem for andre. Men der er mange interessenter og parter omkring en handel af en fodboldspiller, og derfor opstår der nemmere lækager, fastslår Hanne Råe Larsen, der garanterer at de øvrige Superliga-klubber ikke behøver at ryste i bukserne.

- Det er bestemt ikke sådan, at vi har en stribe sager på vej med fodboldklubber. Slet ikke, slutter Finanstilsynets kontorchef.

Ud over fodboldtransfers er lækagebestemmelsen sat i verden for at holde snor i opkøb og frasalg samt store kontrakter i det øvrige erhvervsliv.