Video : Tipsbladet
Superliga

Rømer om OB-skifte: En mulighed, jeg ikke kunne sige nej til

André Rømer glæder sig til at skulle prøve kræfter med tilværelsen i OB.

153 kampe i FC Midtjylland-trøjen blev det til for André Rømer, som i dag har skrevet kontrakt med OB frem til 2021.

Efter en halvsæson med blot seks Superliga-kampe ser den 24-årige forsvarsspiller frem til at tørne ud for den fynske klub, som han ikke tøvede med at skrive under med, da interessen viste sig.

- Det er et stort skifte for mig, og det er en mulighed, jeg ikke har kunnet sige nej til. Der har været en periode, hvor jeg ikke har fået så meget spilletid i FC Midtjylland, så da jeg hørte om interessen fra OB, var jeg hurtig til at slå til. OB er en stor klub, der ikke har haft resultaterne med sig i de seneste år, men jeg håber at bidrage til, at vi kommer tilbage i toppen af dansk fodbold, og med en top 6 placering nu i foråret, fortæller Rømer til OB’s hjemmeside.

I OB er Rømer tiltænkt en plads på den centrale midtbane, selvom han oftest har gjort sig på højre back for FC Midtjylland, som han har spillet for i de seneste ni år. Rømer har følt sig godt til rette i den midtjyske klub, men han glæder sig også til nye udfordringer.

- Jeg har haft en god tid i Midtjylland, og det er klart, at man ikke er ni år i samme klub, hvis man ikke føler sig godt tilpas. Men tiden er inde for mig til, at jeg skal prøve noget nyt, og med mit første klubskifte siden jeg var 15 år gammel, ser jeg frem til en spændende tid.

Rømer har fået trøje nummer otte i OB, hvor han har første træning fredag morgen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.