Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere Hobro-spiller scorer i Premier League

Anel Ahmedhodzic fik scoret et sjældent mål for Sheffield lørdag eftermiddag.

Det er ikke hver dag, at en spiller med baggrund i Hobro kan sige, at de har scoret i Premier League, men lørdag skete det for midterforsvareren Anel Ahmedhodzic, som pandede bolden i mål for Sheffield United mod Newcastle.

Det kom tidligt i kampen, hvor han efter et kort hjørnespark dukkede op foran mål på det efterfølgende indlæg og headede bolden i kassen til 1-0.

Det kan ses i videoen øverst i artiklen.

Ahmedhodzic spillede for Hobro i efteråret 2019, hvor han var udlejet fra Malmö.

Han har desuden også scoret tidligere i denne sæson i den bedste engelske række, da han fik sendt bolden over stregen i en kamp mod Luton.