Randers-profil håber på FCK-kamp
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Randers-profil håber på FCK-kamp

Randers FC's Kasper Fisker arbejder på at blive klar til torsdagens pokalkamp mod FC København.

Randers måtte i weekenden undvære midtbanemanden Kasper Fisker, der sad ude med et slag på hoften. Nu arbejder Fisker på at blive klar til torsdagens pokalkamp mod FC København. 

Han håber, at det lykkes at blive klar, så han kan spille den vigtige pokalkamp, men understreger, at han skal være helt frisk, hvis han skal i aktion.

- Jeg giver den gas på træningsbanen, og tror på, at jeg bliver klar til torsdag. Men det er lidt en drilsk skade, så det er svært at sige med sikkerhed. Jeg havde jo også troet, at jeg var klar allerede inden weekenden,« siger Fisker, der dog har nogenlunde let ved at tøjle utålmodigheden. Selvfølgelig vil man altid gerne spille, men vi har også så stærk og bred en trup, at der ikke er nogen grund til at spille for nedsat kraft. Hvis jeg ikke kan løbe igennem, er der andre, der kan gøre det bedre, siger Kasper Fisker til Randers Amtsavis. 

Pokalkvartfinalen mellem FC København og Randers FC spilles torsdag klokken 18.00 i nationalarenaen i København. Bliver Kasper Fisker ikke klar, kan han i stedet sigte efter søndagens Superliga-kamp mod AaB.