Phiri efter to nederlag: Vi har fået et realitetstjek
Foto: polfoto
Superliga

Phiri efter to nederlag: Vi har fået et realitetstjek

Brøndby har tabt sine seneste to kampe mod hhv. Viborg og Lyngby, og det har ifølge Lebogang Phiri givet dem et realitetstjek.

Brøndby startede sæsonen overraskende godt under Alexander Zorniger, men nu har de tabt de seneste to kampe mod hhv. Viborg og Lyngby. 

- Lige nu har vi fået et realitetstjek. Vi skal bruge kampene mod Viborg og Lyngby som motivation til kampen mod OB. Det er første gang i sæsonen, vi har tabt to kampe i streg, men vi skal ikke gå i panik af den grund, siger Lebogang Phiri til Brøndbys hjemmeside.

De kampe er blevet tabt 2-1 og 1-0, men Lebogang Phiri mener stadig, at de kan tage flere positive ting med sig fra kampene.

- Mod OB skal vi kigge tilbage på vores anden halvleg mod Lyngby, tage det med os og bygge videre på det – vise vores vindermentalitet og måde at spille på, som alle ved, vi kan, siger Lebogang Phiri, der vil tilbage til kernen på Alexander Zorningers Brøndby-mandskab

- Vi er svære at spille imod, når vi spiller på vores egen måde, og det skal vi vise på søndag.

- Vi har vist, at vi stadig kan skabe mange chancer, men vi skal selvfølgelig score på dem. Spiller vi op til niveau, så kan vi slå alle hold – også OB i morgen, siger Phiri. 

Brøndby ligger nummer 3 og har inden søndagens kamp syv point op til FCK på førstepladsen. Kampen mod OB spilles klokken 16:00 på Brøndby Stadion.