Optakt: OB - Randers FC
Superliga

Optakt: OB - Randers FC

OB skal forsøge at række ud efter syvendepladsen i Superligaen. Lykkes det for fynboerne at indfri sæsonmålet mod Randers, der er sikre på fjerdepladsen?

Kampfakta:
Spillested: Tre-For Park, Odense
Dommer: Michael Tykgaard
Kampstart: Søndag klokken 16.00
På tv: Canal 8 Sport 
Twitter: #obrfc
 
Holdnyt:
OB:
Skal det lykkes OB at opnå sin målsætning om en syvendeplads, kræver det en sejr over Randers, mens Hobro skal tabe i Parken til FC København. Det er ikke et umuligt regnestykke, men det kræver alligevel en præstation af fynboerne. 
 
OB skuffede i seneste hjemmekamp ved at spille 1-1 mod Silkeborg, og nu skal fynboerne forsøge at slutte godt af i det, der er sidste kamp for blandt andre træner Ove Pedersen, Daniel Høegh, Martin Spelmann og Håkon Skogseid. 
 
Randers FC:
Det har været en glimrende sæson for Randers FC, der har sikret sig en fjerdeplads og europæisk gruppespil. Nu skal sæsonen afsluttes med en udekamp mod OB, hvor Randers skal følge op på den fornemme præstation mod Brøndby. 
 
Flere spillere optræder sandsynligvis i sin sidste kamp for Randers, og det skal blive interessant at se, hvordan Djiby Fall og Jonas Kamper tager afsked med deres klub. Kamper er i øvrigt sat i forbindelse OB, mens Fall har en fortid i den fynske klub, så også her er der nogle interessante tråde.
 
Karantæne:
OB: Mikkel Desler
Randers FC: Elmar Bjarnason
 
Superliga-form:
OB: V-V-U-T-U
Randers FC: V-U-T-V-U
 
Bud på startopstillinger:
OB (4-4-2): Toppel – Skogseid, Nielsen, Høegh, Skulason – Falk, Jonasson, Greve, Larsen – Spelmann, Zohore 
 
Randers FC (4-4-2): Johnsson – Thomsen, Fenger, Tverskov, Fischer – Kamper, Poulsen, Keller, Fisker – Fall, Ishak 
 
Vidste du, at...:
Den første kamp mellem OB og Randers FC i Superligaen fandt sted den 8. august 2004. Dengang vandt OB hele 5-1 over Randers FC. Mwape Miti scorede to mål for fynboerne, mens Lars Larsen kom på måltavlen for Randers FC. Ingen af spillerne fra den daværende kamp er i de to klubber i dag. 
 
Dom:
I en kamp hvor der ikke er meget på spil, er OB det hold, der trods alt har mest at spille for. Fynboerne skal forsøge at kravle op på den syvendeplads, der er klubbens målsætning, mens Randers FC er sikker på sin fjerdeplads. Det må desuden betyde noget for OB at slutte godt af på egen hjemmebane, og derfor byder på vi på en fynsk sejr. 2-1 til hjemmeholdet.