Kampfakta:
Spillested: Tre-For Park, Odense
Dommer: Jakob Kehlet
Kampstart: Søndag klokken 16.00
På tv: Canal 9
Twitter: #obfck #sldk
Holdnyt:
OB:
Fynboerne er stille og roligt i gang med at indfrie sæsonmålet om en solid midterplacering. De mest optimistiske folk fra øen i midten af det danske rige drømmer endda om en placering i top fire, men selvom den kun er fem point væk, er det næppe realistisk.
Cheftræner Kent Nielsen skal blande kortene før kampen mod FC København, for både Oliver Lund og Rasmus Falk er i karantæne. Sidstnævnte slipper for dilemmaet omkring at møde sin kommende klub, men OB skal altså tænke i alternative baner for at erstattet sin største profil. På skadesfronten er Mikkel Desler blevet klar til kamp, mens Jóan Símun Edmundsson er ude på grund af knæproblemer.
FC København:
FC København kan kalde sig 'Pokalvinder 2016', efter en pokalsejr på 2-1 over AGF torsdag aften. Dermed gentog FCK triumfen fra sidste år, og klubben er godt på vej mod 'the double', eftersom Superliga-titlen ligger og venter lige om hjørnet.
FCK skal dog gerne have point med fra Odense, hvis ikke SønderjyskE skal hale ind i toppen af Superligaen. Træthed kan være et tema i FCK efter mange kampe på kort tid.
Der er ikke de store skadesproblemer at slås med for Ståle Solbakken, der dermed kan stille i noget nær stærkeste opstilling. Kasper Kusk måtte dog udgå af pokalfinalen og er ude af mødet med OB, hvor også Mikael Antonsson står over.
Karantæne:
OB: Oliver Lund og Rasmus Falk
FC København: Ingen
Bud på startopstillinger:
OB:
OB (4-4-2): Grytebust - Desler, Nielsen, Jonasson, Skulason - Greve, El Makrini, Uzochukwu, Falk - Jacobsen, Festersen
FC København:
FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Zanka, Johansson, Augustinsson - Verbiv, Kvist, Delaney, Toutouh - Santander, Jørgensen
Profilen:
Anders K. Jacobsen er godt kørende for OB i dette forår. Fynboen har scoret syv mål i denne halvsæson og er dermed op på 10 sæsontræffere. Desuden scorede han det enlige mål i OB's seneste 1-0-sejr hjemme mod FC København.
Vidste du, at...:
FC København er kun Superligaens fjerdebedste udehold. Det er blot blevet til fire sejre i 12 kampe på fremmed græs for Ståle Solbakkens tropper. Til gengæld har OB kun vundet seks af 13 hjemmekampe i denne sæson.
Dom:
OB har haft et godt tag på FC København på det seneste, og da Ståle Solbakkens tropper har haft det svært på udebane gennem længere tid, kunne man godt forestille sig, at kampen her ender uafgjort. Vi byder på 1-1.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: