Kampfakta:
Spillested: Tre-For Park, Odense
Dommer: Jens Maae
Kampstart: Søndag klokken 19.00
På tv: TV3+
Twitter: #obfck
Holdnyt:
OB: OB startede skidt med to nederlag i de første to kampe i sæsonens Superliga, men siden er det blevet til to uafgjorte kampe og en sejr. Så Troels Bechs mandskab er ved at finde formen. Desværre er fynboerne uden holdets største profil, Rasmus Falk er ude i fire uger med et læderet ledbånd, ligesom Jacob Barrett Laursen ikke når at blive klar. Darko Bodul er med i truppen, men har været plaget af sygdom i de seneste dage, og er derfor tvivlsom i forhold til at opnå spilletid. Til gengæld er den nyindkøbte angriber Vladimir Dvalishvili klar til at få sin debut, efter angriberens opholds- og arbejdstilladelse er faldet på plads.
FC København: Efter det store nederlag til Leverkusen på 4-0, skal Ståle Solbakkens mandskab forsøge at rejse sig igen. Det er ikke gået specielt godt for FCK i denne sæson. Kun fem point er det blevet til i sæsonens fem første kampe, og det hjælper nok ikke på humøret, at Nicolai Jørgensen er skadet. Profilen ventes ude til slutningen af december. Han er ikke den eneste, der må sidde over i opgøret mod OB. Også Christoffer Remmer, Kris Stadsgaard og Mikkel Wohlgemuth er ukampdygtige. Mathias "Zanka" Jørgensen er i karantæne.
Karantæne:
OB: Ingen
FC København: Mathias "Zanka" Jørgensen
Superliga-form:
OB: T-T-U-U-V
FC København: U-V-U-T-T
Bud på startopstillinger:
OB (3-4-3): Toppel - Larsen, Nielsen, Høegh - Kryger, Skulason, Busuladzic, Kirkeskov - Spelmann, Mikkelsen, Larsen
FC København (4-4-2): Andersen - Høgli, Antonsson, Nilsson, Bengtsson - Claudemir, Amartey, Delaney, Kadrii - De Ridder, Cornelius
Vidste du, at...:
OB ombyggede sit stadion i 1997, så der nu kan være 15.761 tilskuere på stadion. Rekorden for flest tilskuere på det ombyggede stadion blev sat i 2009, hvor FC København var på besøg. Her kunne de 15.486 tilskuere se hjemmeholdet vinde med 3-2 efter en spændende og underholdende kamp. Dengang scorede OB-angriber Njogu Demba-Nyrén to gange for hjemmeholdet, mens også Henrik Hansen kom på tavlen. For FCK scorede Ailton Almeida og Martin Vingaard.
Dom:
Begge hold har brug for point, det er der ingen tvivl om. Men efter en svær start er OB kommet på ret kurs, mens FC København og Ståle Solbakken fortsat leder efter spillet og pointene. Vi forventer en tæt kamp, hvor det bliver de personlige fejl, der kommer til at afgøre, hvem der vinder. OB mangler holdets klart største profil i Rasmus Falk, det samme kan man sige om FCK, der er uden Nicolai Jørgensen. Vi tror på en pointdeling mellem de to hold, og dermed også flere panderynker til Ståle Solbakken, som snart skal have sig en sejr. Det ender 1-1.
Spil på 1-1 som kampens resultat til odds 7.65 hos Danske Spil - klik her.