Kampfakta:
Spillested: Blue Water Arena, Esbjerg
Dommer: Kenn Hansen
Kampstart: Mandag klokken 19.00
På tv: TV3 Sport 1
Twitter: #aabhob
Holdnyt:
Esbjerg fB: For anden sæson i træk kæmper Esbjerg fB i bunden af tabellen midtvejs i efterårssæsonen. Der er derfor pres på i forhold til at sikre resultater, og helt konkret er der også penge på spil, fordi tv-præmiepengene uddeles efter denne spillerunde. Der er stor forskel på at blive nummer syv og nummer 11. Træner Niels Frederiksen har næsten fuld trup at råde over, ,men der er mange spillere, der stadig er på vej tilbage fra skader. Det er blandt andre Mick van Buren, Mohammed Fellah og Lasse Rise, der alle er udtaget, mens Jesper Rasmussen, Emil Lyng og Mikkel Vestergaard fortsat er ude. Endelig er Jonas Knudsen i karantæne, og her kan Martin Bergvold komme i spil, da han tidligere har været brugt på den position og blev testet der på reserveholdet mandag.
OB: Fynboerne fik et fint rygstød at gå på landskamppause med, idet Silkeborg blev besejret med 2-0 i Odense i seneste spillerunde. Siden da har Ove Pedersen pudset og slebet på OB's træningsanlæg, hvor hans ideer er ved at blive implementeret. Nu venter endnu en styrkeprøve mod Esbjerg, hvor Rasmus Falk sandsynligvis kan komme i spil igen. Han er dog næppe klar til en startplads, mens der også er lidt tvivl om Jacob Schoop, Jacob Barrett og Daniel Høegh trods fremgang.
Karantæne:
Esbjerg fB: Jonas Knudsen
OB: Ingen
Superliga-form:
Esbjerg fB:T-V-U-U-T
OB:T-T-U-T-V
Bud på startopstillinger:
Esbjerg fB (4-4-2): Dubravka – Laursen, Stenderup, Jakobsen, Bergvold – Ankersen, Andreasen, Lekven, Andersen – Pusic, Söder
OB (4-4-2): Toppel – Ruud, Nielsen, K. Larsen, Kirkeskov – Kryger, Spelmann, Skulason, Busuladzic – Mikkelsen, E. Larsen
Vidste du, at...:
Det er lidt et paradoks. Fynske OB bliver trænet af en ærkejyde som Ove Pedersen, mens Esbjergs chef er Niels Frederiksen, der er indfødt fynbo. Nu træner de ikke det lokale hold, men hvert sit pressede mandskab. I ni kampe har Niels Frederiksen vundet fire gange og tabt fem kampe mod OB. Omvendt har Ove Pedersen spillet otte gange mod Esbjerg i sine forskellige klubber. Her er det blevet til en sejr, to uafgjorte og fem nederlag.
Dom:
Hverken OB eller Esbjerg kan ret godt tåle et nederlag, og derfor er det oplagt at byde på uafgjort. Med Ove Pedersen som træner er OB begyndt at kunne holde målet rent, og det kan sagtens ske igen. Vi byder derfor på en tæt og jævnbyrdig 0-0-kamp.
Spil på 0-0 som kampens resultat hos Danske Spil til odds 11,50 – klik her