Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Brøndby Stadion
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: Canal 9
Twitter: #BIFOB #sldk
Holdnyt:
Brøndby IF:
Efter en fremragende start på tiden i Brøndby for Alexander Zorniger bliver spillere og træner nu testet for alvor, efter Brøndby har tabt to kampe i streg. Nu skal den lille stime vendes mod OB, der kommer i en sløj forfatning til opgøret.
Weekendens nederlag til Viborg blev torsdag aften fulgt op af et nederlag på 0-1 i Lyngby, og fælles for de to kampe var, at Brøndby savnede noget energi.
Den energi skal Brøndby finde igen, når OB kommer på besøg.
Til opgøret er Mads Toppel og Patrick Da Silva ude med skader, mens Hany Mukhtar kan være tilbage efter sin skade. Thomas Kahlenberg og Gustaf Nilsson er i træning, men virker ikke til at være aktuelle i forhold til kamp endnu.
OB:
Fem nederlag i træk er status for OB og træner Kent Nielsen, der efter sæsonens første 10 kampe blot har hentet syv point. Det er samme antal som de to nederste hold i tabellen, Esbjerg fB og Silkeborg IF, og det fortæller historien om et OB-mandskab, der har haft det svært i denne sæson.
For at gøre ondt værre har OB ikke scoret i de seneste fire kampe, og det er bekymrende for et hold, der ellers burde have sine primære kvaliteter i det offensive med folk som Rasmus Jönsson, Rasmus Festersen og Anders K. Jacobsen. Sidstnævnte er skadet, mens Festersen ikke har kunnet finde målet, og Jönsson var senest sat af mod SønderjyskE.
Til opgøret mod Brøndby er Jens Jacob Thomasen ude, mens Anders K. Jacobsen formentlig er det igen. Også Joao Pereira, Jacob Barrett Laursen og Oliver Lund kan være ude igen med skader. Samtidig må Mohamed El Makrini sidde ude med et rødt kort, efter han fik marchordre i slutningen af opgøret mod SønderjyskE.
Karantæne:
Brøndby IF: Ingen
OB: El Makrini
Bud på startopstillinger:
Brøndby IF (4-3-1-2): Rønnow - Larsson, Hermannsson, Röcker, Yun - Holst, Nørgaard, Phiri - Hjulsager - Pukki, Wilczek
OB (3-5-2): Grytebust - Tingager, Petersen, Tverskov - Desler, Uzochukwu, Greve, Edmundsson, Thrane - Festersen, Mikkelsen
Profilen:
Teemu Pukki er topscorer i Alka Superligaen med otte scoringer, men angriberen fra Finland er nu gået målløs fra banen i de sidste fire kampe i streg. Angriberen har været sikker mand på holdkortet, men med folk som Jan Kliment som konkurrenter skal Pukki snart finde målet igen, hvis han fortsat vil være blandt de startende 11.
Vidste du, at...:
OB har gang i en forfærdelig stime, og der er ikke meget, der tyder på, at klubben skal have point med fra Brøndby. Siden Mohamed El Makrini skiftede til OB for lidt over et år siden, har han misset fire kampe. Alle fire har OB tabt, og han er som bekendt ikke med mod Brøndby..
Dom:
Hjemmeholdet har savnet energi de sidste par kampe, mens udeholdet har savnet skarphed og selvtillid. Begge klubber vil gå ind til opgøret med et stort ønske om at få et resultat, men vi tror mest på Brøndby, der har et stærkere hold, og kan lukrere på et OB-mandskab, der kan være ramt på selvtilliden.
Brøndby vinder kampen 2-0 og forværrer OB-krisen.
Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: