Kampfakta:
Spillested: Nordjyske Arena, Aalborg
Dommer: Peter Rasmussen
Kampstart: Søndag klokken 15.00
På tv: Canal 8
Twitter: #aabsje
Holdnyt:
AaB:
Mens rygterne om Fernando Morientes som trænerkandidat suser rundt i det nordjyske må spillerne slikke sårene efter nederlaget til Hobro mandag aften. En streg i regningen oven på en perfekt ligastart i foråret. AaB ligger dog fortsat, hvor det er sjovt og kan med en sejr skyde sig op som nummer tre, hvis Randers taber i Telia Parken. Til gengæld kan man med nederlag dumpe helt ned som nummer syv, hvilket vil have stor økonomisk betydning i forhold til tv-pengene, der uddeles efter spillerunden
Thomas Augustinussen er tilbage efter karantæne og Rasmus Würtz, der måtte sidde over i den seneste kamp med en mindre skade, er også blevet klar. Så skadeslisten tæller nu Andreas Bruhn, Jakob Ahlmann og Donny Gorter.
SønderjyskE:
Det så virkelig godt ud for sønderjyderne, da forårssæsonen var to spillerunder gammel. To sejre uden modstanderscoringer og et gevaldigt hop frem i tabellen. Men i de to seneste kampe er SønderjyskE i den grad blevet pillet ned. 4-0-nederlag i Farum og senest det kollektive kollaps hjemme mod bundproppen fra Silkeborg, der tog fra Haderslev med en 4-1-sejr.
Sønderjyske har brug for en sejr, hvis drømmen om at skyde sig højere op i tabellens bedste halvdel skal holdes varm. Adama Guira er ude med karantæne, mens Klubbens nye islandske spiller Baldur Sigurðsson har veloverstået en operation i knæet og er ude i den næste måned.
Tilbage for SønderjyskE er Mikael Uhre og Bo Storm.
Karantæne:
AaB: Ingen
SønderjyskE: Adama Guira
Superliga-form:
AaB: U-V-V-V-T
SønderjyskE: U-V-V-T-T
Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-2): Larsen - Dalsgaard, Petersen, Thelander, Blåbjerg - Børsting, Würtz, Thomsen, Enevoldsen - Jönsson, Jacobsen
SønderjyskE (4-4-2): Skender - Beck, Kanstrup, Lodberg, Marxen - Madsen, Jensen, Paulsen, Absalonsen - Pourié, Bechmann
Vidste du, at...:
Der bliver altid scoret, når AaB og SønderjyskE mødes i Aalborg. 28 scoringer i 11 tidligere opgør er det blevet til. Fem sejre til AaB, fem uafgjorte og tre SønderjyskE-sejre.
Dom:
AaB har fået styrket midtbanen siden nederlaget til Hobro, hvilket har meget at sige for nordjydernes spil. Her er Würtz og eventuelt Augustinussen vigtige brikker for at binde defensiv og offensiv sammen. Sønderjyske skal have genfundet sig selv efter to store nederlag, hvor den eller så solide defensiv blev bombet i stykker.
Det kunne meget vel blive et fysisk opgør, hvor hjemmeholdet får lov til at presse offensivt og SønderjyskE håber at få gang i kontra-maskinen Bechmann, Pourie og Absalonsen. Det bliver et opgør uden mange scoringer, men troen på hjemmeholdets større evne til at kunne spille hurtigt langs jorden vejrer tungest. AaB vinder 1-0