Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: AaB - Silkeborg IF

To hold, der kæmper om top seks, mødes i Aalborg i et vigtigt opgør, der kan sende et af de to mandskaber tæt på top seks.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 13.00
Spillested: Nordjyske Arena, Aalborg
Dommer: Sandi Putros
På TV: Eurosport 2
Hashtag: #aabsif #sldk

Få spilforslag til kampen - klik her.

Holdnyt:

AaB:
Morten Wieghorst fik en perfekt start på sæsonen med en sejr på 2-1 ude over AGF, og den nye træner kan glæde sig over, at både Jakub Sylvestr og Jannik Pohl kom på tavlen for AaB. For sidstnævntes vedkommende var det et svært efterår, og derfor er det vigtigt med en god start på foråret.

AaB har drømme om top seks, og med sejren over AGF er klubben nu blot et enkelt point fra SønderjyskE, der ligger på sjettepladsen, og med fire kampe igen af grundspillet, er det realistisk, at klubben når mesterskabsslutspillet.

Til opgøret mod Silkeborg er der tvivl om Edison Flores, mens Kasper Risgård og Kasper Pedersen meget vel kan være ude med skader igen. Af gode nyheder kan fortælles, at Thomas Enevoldsen spillede for reserveholdet mandag.

Silkeborg IF:
Silkeborg IF fik en ligesom AaB en perfekt start på foråret, da klubben lørdag vandt med 1-0 hjemme over AC Horsens. Målet blev sat ind på et straffespark af angriber Nicklas Helenius, og klubben kan være tilfreds med de tre point, og at det lykkedes at holde nullet mod AC Horsens, der to gange ramte træværket.

Rubio Rubin kan være tilbage for SIF, efter en mindre skade holdt amerikaneren ude af premieren mod AC Horsens, og så er spørgsmålet, om Mikkel Vendelbo snart kan vende tilbage til truppen. Han har problemer med ryggen. Ellers har træner Peter Sørensen formentlig frit valg på alle hylder.

Den største historie fra Silkeborg bliver i denne uge, hvad der kommer til at ske med manager Peter Sørensens retssag, der indledes fredag..

Karantæne:
AaB: Ingen
Silkeborg IF: Ingen

Bud på startopstillinger:
AaB (4-4-1-1): Larsen - Mæhle, Holgersson, Blåbjerg, Ahlmann - Børsting, Christensen, Würtz, Thellufsen - Meilinger - Sylvestr

Silkeborg IF (4-4-2): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Dahl - Skov, Skytte, Moro, Scheel - Skhirtladze, Helenius

Profilen:
Nicklas Helenius åbnede foråret med en scoring, og angriberen vender nu tilbage til Aalborg for at møde AaB for første gang. Da han i efteråret mødte AaB og var med til at vinde 5-3 over klubben, scorede Silkeborgs lejesvend en enkelt gang. Til sommer laver han i øvrigt et skifte, som flere AaB'ere har lavet de sidste par år: Han skifter nemlig til OB. I første omgang skal han dog forsøge at sænke den klub, der ejer ham.

Vidste du, at..:
Kampen mellem Silkeborg og AaB i efteråret er sæsonens mest målrige kamp. Der var otte mål i Silkeborgs sejr, og kun AGF's sejr på 6-2 hjemme over Esbjerg bød på lige så mange mål. Det bliver interessant at se, hvor mange mål tilskuerne i Aalborg får at varme sig på.

Dom:
Der er meget på spil for de to klubber, men Silkeborgs statistik, når klubben spiller i Aalborg, er ikke voldsomt god, og derfor er AaB favorit til opgøret mod Silkeborg. I de sidste 12 Superliga-møder mellem de to klubber, har AaB blot tabt et enkelt af de opgør.

Når det så er sagt, er det to hold, der minder lidt om hinanden. Begge klubber havde en del egenudviklede spillere i startopstillingen i deres første forårskamp, og det er to hold, der begge kan leve med ikke at tabe terræn til modstanderen.

Derfor ligner en uafgjort og måske målrig kamp et godt bud på et resultat. Vi tror på, det ender 2-2 i Aalborg.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: