Tidligere på aftenen skrev Ekstra Bladet, at OB var i forhandlinger med Dynamo Kiev omkring et lejemål af målmanden.
Maksym Koval har i alt 80 kampe på Dynamo Kievs førstehold, og tidligere i karrieren var han anset som et af de største målmandstalenter i Europa, og blandt andet blev det meldt, at FC Barcelona var interesseret i ham.
OB har endnu ikke meldt noget om handlen, men den ukrainske klub bekræfter det altså på sin hjemmeside.
Målmanden står noteret for én landskamp for Ukraine.
Lejeaftalen løber for resten af sæsonen.