Officielt: Dalgaard er færdig i SønderjyskE
Superliga

Officielt: Dalgaard er færdig i SønderjyskE

Thomas Dalgaard er færdig i SønderjyskE, meddeler Haderslev-klubben på holdets hjemmeside.

For kort tid siden bragte vi nyheden om, at sportsredaktøren på Jydske Vestkysten havde fået at vide, at Dalgaard var fortid i SønderjyskE. Og nu er det officielt. 

Sportschef Hans Jørgen Haysen siger følgende til Haderslev-klubbens hjemmeside: 

– Thomas har brug for spilletid, og denne beslutning giver mening for begge parter. Jeg vil gerne takke Thomas for indsatsen i lyseblåt, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke fremover.

Dalgaard har ikke fået spilletid i denne sæson, men siden skiftet i juli 2015 er det blevet til fem mål i 21 Superliga-kampe for Jakob Michelsens mandskab.