OB tester ny Hemmingsen
Superliga

OB tester ny Hemmingsen

OB har Alexander Hemmingsen med i klubbens reserveholdskamp mod SønderjyskE tirsdag.

Michael Hemmingsen og Carsten Hemmingsen er store navne i OB's historie, og nu kan den næste Hemmingsen være på vej i den fynske klub. 

Den unge midtbanespiller Alexander Hemmingsen kan således blive den næste Superliga-spiller med det markante efternavn i OB. 

OB har således Alexander Hemmingsen med i tirsdagens reserveholdskamp mod SønderjyskE, hvor han bliver set an af bl.a. assistenttræner John Bredal. 

18-årige Alexander Hemmingsen er søn af den tidligere anfører Michael Hemmingsen, der spillede mere end 400 kampe som aktiv i OB. Alexander Hemmingsen er en del af klubbens U19-hold, og han har tidligere været inde omkring DBU's unglandshold. 

Alexander Hemmingsen er midtbanespiller og har desuden tidligere spillet to finaler i den prestigefyldte Ekstra Bladet Cup for skolehold.