Frederik Tingager fik direkte rødt kort, da OB tirsdag aften havde besøg af Randers FC. Midtstopperen fældede Marvin Pourié i feltet, og det kostede ved kasse ét i dommerens sorte bog. Det røde kort kommer til at blive en dyr affærre for Frederik Tingager.
Den 24-årige forsvarsspiller, der har været yderst velspillende i foråret, slæbte inden Randers-kampen rundt på 16 strafpoint, og med det røde kort ryger yderligere 36 point på. Det betyder samlet set, at OB-spilleren står til tre spilledages karantæne, og dermed er gruppespillet overstået for hans vedkommende. Det melder danskfodbold.com.
I fraværet af Frederik Tingager bliver det Kenneth Emil Petersen og Jeppe Tverskov, der skal danne forsvarsduo. Det gjorde de også i det meste af efteråret.