Siden begyndelsen af sidste uge har Lukman Haruna prøvetrænet i OB, og i eftermiddag skal nigerianeren stå sin endelige fynske prøve. Her spiller OB således mod FC København i reserveligaen i en kamp, som Haruna er udtaget til. Det oplyser OB på sin hjemmeside.
Den nu 26-årige Haruna blev regnet som et af de største talenter i nigeriansk fodbold for år tilbage, men siden han forlod Monaco i 2011, har han levet en omskiftelig tilværelse. Ganske vist var han alle årene på kontrakt hos Dynamo Kiev, indtil han forlod klubben i vinter, men var også udljet af tre omgange.
Foruden Haruna er en række førsteholdsspillere også er med for OB. Det gælder blandt andre anfører Kenneth Emil Petersen, Joao Pereira, Jeppe Tverskov og Anders K. Jacobsen, der endelig fik scoret i fredagens Superliga-kamp mod Esbjerg fB.
Førsteholdsspillere har FC København til gengæld ikke mange af i dagens reservekamp. Blot 4 af de 17 udtagede spillere er ikke U19: Stephan Andersen, Jores Okore, Danny Amankwaa og Julian Kristoffersen.
Der er kickoff fra EWII Park klokken 16.