Mustafa Amini
Foto: Jan Christensen /Getty Images
Superliga

Mustafa Amini "takker" Randers FC for være på landsholdet

AGF'eren Mustafa Amini glæder sig over sin udvikling, der i de kommende dage kan resultere i debut på det australske A-landshold i VM-kvalifikationen.

AGF-midtbanespilleren Mustafa Amini er i disse dage for første gang med det australske landshold, der forbereder sig til VM-kvalifikationskampe mod Irak og De Forenede Arabiske Emirater. 

- Det er halv drøm, der er gået i opfyldelse. For nok er jeg blevet udtaget til truppen, men jeg ønsker naturligvis også at hjælpe mit hold til at kvalificere sig til VM, siger Mustafa Amini til goal.com om muligheden for debut  for A-landsholdet. 

Al virakken omkring Amini og Superliga-kampen mellem Randers og AGF i grundspillets næstsidste runde er også nået frem til Australien.

Randers-spilleren Kasper Fiskers klare besked om, at han ikke bryder sig om Mustafa Amini, AGF-annoncen i Randers Amtsavis med teksten "Rend' os i r....!" og ikke mindst Randers-direktør Michael Gravgaards meget omtale toilet-video, hvor han agerer at ville tørre sig med en Amini-AGF-trøje.

Mustafa Amini har selv taget postyret med stor ro og sender nu indirekte Michael Gravgaard og Randers FC en tak for, at han står over sin mulige debut for det australske landshold.

- De var ikke glade for mig og fortalte mig, da jeg rejste, at "vi vil slet ikke have dig, og du kan alligevel ikke score."

- Nu har jeg så lavet fem mål i ligaen, og var jeg blevet i Randers havde det været nok til at være den næst mest scorende spiller på deres hold. Så jeg har det lidt som: "Tak for jeres kommentarer" og at det har hjulpet mig, for nu er jeg også på landsholdet.

- Det er lidt af en sejr for mig, siger 23-årige Mustafa Amini.

Ud over det fem scoringer har Mustafa Amini også bidraget med to assists i Superligaen. De kvaliteter håber AGF'eren nu på at få lov til at bidrage med på landsholdet, der efter fem spillerunder ligger nummer tre i kvalifikationsgruppen med ni point - bare et point efter Saudi Arabien og Japan.