Tobias Sana skiftede tilbage i 2015 til Malmö FF, men tiden i Sverige har været uden den store succes for den vævre kantspiller.
Lørdag aften meldte det svenske fodboldmedie fotbolldirekt.se, at Malmö FF havde givet Tobias Sana lov til at lede efter en ny klub - og at der var stor interesse fra Danmark.
Nu kan samme medie dog smide flere oplysninger på historien.
Faktisk er Sanas jagt på en ny klub så langt fremme, at han lørdag skriver under på sin nye klub.
Fotbolldirekt.se skriver nemlig, at Sana får en tre-årig kontrakt hos danske AGF.
Sana har i denne sæson blot spillet én kamp for Malmö.