Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Græsk klub vil leje Brøndby-back

Gregor Sikosek kan blive lånt ud til Iraklis Thessaloniki inden for den nærmeste fremtid.

For et år siden stod Brøndby IF i store vanskeligheder, da de ikke havde nogen egnet venstreback. Derfor kom flere spillere til prøvetræning, og valgte endte med at falde slovenske Gregor Sikosek.

Siden da har Sikosek dog ikke haft stor succes hos de blå-gule, og i denne sæson har den 23-årige back kun spillet en enkelt kamp i Superligaen. Nu kan han så være på vej væk fra Vestegnen.

Ifølge det græske medie metrosport.gr er Iraklis Thessaloniki nemlig interesseret i at leje Sikosek. Den græske klub står i øjeblikket uden en venstreback, men den problemstilling kan Sikosek i givet fald afhjælpe.

Gregor Sikosek selv er dog lunken ved skiftet, for Iraklis Thessaloniki frister en tilværelse i den græske 2. division.