Den hjemvendte OB-spiller Matti Lund Nielsen er egentlig udtaget til tirsdagens pokalkamp mod Fredericia, men spilleren risikerer alligevel at gå glip af det længe ventede comeback.
OB har endnu ikke modtaget spillerens spillercertifikat fra Italien, og derfor er han ikke berettiget til at komme på banen i fæstningsbyen.
Derfor er det tvilsomt, at Matti Lund kommer på banen i OB's kamp mod Fredericia.
-Men han er foreløbig med i truppen og bliver siet fra, hvis certifikatet ikke er nået frem i løbet af i dag, siger OB's træner, Kent Nielsen til Fyens Stiftstidende.
Det er DBU, der skal anmode det italienske fodboldforbund om at sende spillercertifikatet fra Lunds tidligere klub Pescara.