I slutningen af juni måned udtalte sportsdirektør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, ret markant, at Rilwan Hassan ville forlade FC Midtjylland.
- Rilwan Hassan fortjener at få sin drøm opfyldt om et eventyr ude i Europa, og det under vi ham. Vi kommer ikke til at forlænge aftalen, fortalte Steinlein ved den anledning til Ekstra Bladet.
Til trods for dette er situationen nu vendt fuldstændigt på hovedet, og tipsbladet.dk kan i dag afsløre, at Rilwan Hassan forlænger sin kontrakt med FC Midtjylland.
Dette til trods for, at den nigerianske kantspiller længe har haft et ønske om et skifte til udlandet, men bliver altså i FC Midtjylland og er med, når Ulvene torsdag møder mandskabet fra Litauen, Suduva, i Europa League-kvalifikationen.
FC Midtjylland forventes at annoncere det senere på aftenen.
Opdatering 19.03: FC Midtjylland har nu bekræftet historien.