Kontroversiel dommerkendelse kostede Randers sejren mod FCN
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Kontroversiel dommerkendelse kostede Randers sejren mod FCN

Emre Mor fik rødt kort, og Randers fik ikke et mål i første halvleg, som kunne have lukket kampen.

Der var masser af ungdom på kunstgræsbanen, da FC Nordsjælland gik på banen med en gennemsnitsalder på 21 år fra kampens start. Her havde Kasper Hjulmand givet chancen til en række unge spillere, da FC Nordsjælland spillede 2-2 mod Randers i Superligaen.

Det var blandt andet Emil Damgaard og Souheib Dhaflaoui, der fik chancen, men blev til en kort fornøjelse for de to, da de måtte forlade banen efter en halv times spil med skader. Og på det tidspunkt så det ikke lyst ud for FCN. Forinden havde Kasper Fisker scoret et nemt mål, da FCN-spillerne lignede junior-spillere, og David Jensen havde fumlet en bold over stregen - dog uden at dommer Kehlet opdagede at bolden formentlig var over stregen.

Da holdene gik til pause lignede det, at det var en kamp mellem drenge og mænd, og at mændene fra Randers ville trække en sejr hjem. Men nøjagtig som mod FC Midtjylland og Hobro, så lykkedes det igen for FCN at vende et 0-1-resultat til 2-1.

Det kom efter en chokstart i anden halvleg, da Mathias Jensen, der i dag fik chancen, som på akrobatisk vis fik sendt et skud i mål efter oplæg fra indskiftede Moberg Karlsson. Og kort efter var det Christian Køhler, en anden spiller, som fik en mulighed for at vise, hvad han kan, der sparkede bolden i mål efter en skidt clearing fra Randers' Tverskov.

Med ét var billedet vendt, og FCN havde endda muligheden for at lukke kampen endegyldigt, da Joshua John sparkede bolden på overliggeren efter et flot opspil af Emre Mor og Martin Vingaard.

I stedet fik kampen masser af drama til sidst, da Emre Mor efter 70 minutter brokkede sig til et gult kort og ti minutter senere filmede sig til endnu et, som dermed betød en udvisning, som Emre Mor reagerede på ved at skælde ud på samtlige mennesker på vejen ned i omklædningsrummet, hvor der også blev råbt fra.

Udvisningen betød et massivt pres på FCN, og Masango fra Randers havde et skud på overliggeren med få minutter tilbage, og med 15 sekunder tilbage af den ordinære spilletid lagde Randers bolden ind i hovedet på Ishak, der kunne udligne.