Kenneth Zohore tæt på italiensk klub
Illustration
Superliga

Kenneth Zohore tæt på italiensk klub

Kenneth Zohore skifter efter alt at dømme fra Fiorentina til Serie B-klubben Vicenza.

Kenneth Zohore har levet en omskiftelig fodboldtilværelse  de seneste par år med lejeophold i både Brøndby og IFK Göteborg, og nu er den stærke angriber tæt på endnu et klubskifte. Ifølge flere italienske medier er Kenneth Zohore nær et skifte til Serie B-klubben Vicenza.

Danskeren er på kontrakt i Fiorentina, hvor han dog aldrig har spillet en førsteholdskamp, og storklubben har på intet tidspunkt signaleret, at Zohore er en mand, man tror på i fremtiden. Derfor er det ikke overraskende, at der er et klubskifte på trapperne, men denne gang tyder det på, at Zohores tid som lejespiller er forbi. Angiveligt bliver aftalen med Vicenza permanent.

Aftalen er mere eller mindre på plads mellem Fiorentina og Vicenza, og Kenneth Zohore har også givet grønt lys til skiftet, men det bliver formentlig ikke før til januar, at handlen bliver bekræftet officielt.

Vicenza er på 11. pladsen i den næstbedste italienske række.