Superliga

Kayke foran knæoperation

AaB må undvære angriberen Kayke i den nye sæsons første uger. Han skal opereres for en skade i menisken.

Kayke skal opereres i sit ene knæ. En scanning har vist, at brasilianerens menisk kræver operation, og den vil blive foretaget i hjemlandet. Det betyder, at angriberen i hvert fald går glip af AaB's sæsonpremiere mod AGF. Han ventes dog tilbage på træningsbanen allerede i løbet af juli, og nordjyderne regner altså med, at han er til rådighed allerede i løbet af juli.

Derudover har også andre spillere i AaB's smalle trup problemer med skader. Nyindkøbet Rasmus Thelander døjer med overbelastning i knæet, men ventes klar igen snart. Højre backen Kasper Bøgelund kan snart optrappe træningsmængden og kan være med, når AaB onsdag møder Vejle Boldklub Kolding i en træningskamp.

Værre ser det ud for U/19-landsholdsspilleren Nikolaj Thomsen, der døjer med et løberknæ, der skal scannes i næste uge.

AaB vandt i øvrigt 2-0 over Randers i en træningskamp på mål af Kasper Kusk og Jeppe Curth.