Jönsson-agent afviser spekulationer om OB-exit
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Jönsson-agent afviser spekulationer om OB-exit

Rasmus Jönssons agent Jonas Svensson afviser, at svenskeren er på vej væk fra OB.

Selvom han har spillet fast i efterårsssæsonen i OB, har den svenske offensivspiller Rasmus Jönsson har endnu ikke fået et gennembrud i den fynske klub, som han skiftde til fra AaB i sommer. 

Selvom han kun har været i klubben i et halvt år, har der i løbet af den seneste uge været spekulationer om, at Jönsson kunne være på vej væk fra klubben. Den svenske klub IFK Göteborg skulle være interesseret, men nu afviser spillerens agent Jonas Svensson, at et klubskifte er undervejs. 

- Jeg kan kun sige, at jeg ikke har hørt noget om det. Der har ikke været noget, og der er ikke noget i gang, siger Jonas Svensson til tipsbladet.dk.

Rasmus Jönssons fremtid ser således ud til at ligge i Odense. 

- Han har kun været der i et halvt år, og han har stadig lang tid tilbage af sin kontrakt. Han fokuserer på at gøre det godt i klubben, så vi har ikke talt om andet. Han trives godt der, siger Jonas Svensson. 

Rasmus Jönsson har kontrakt med OB frem til sommeren 2018.