Superliga

Johan Lange har fået 'tilbud, han ikke kunne afvise'

Den fra i morgen forhenværende FCK-assistent Johan Lange takker for gode år i FCK, men vil ikke sætte navn på den nye destination.

I tre og et halvt år har assistenttræneren i FC København hedder Johan Lange. Det slutter i morgen, efter det i går blev offentliggjort, at Lange skifter omgivelserne på Frederiksberg ud med en endnu ukendt ny klub. I går forlød det, at Johan Lange skal være assistent for Ståle Solbakken i Wolves, og hovedpersonen selv vil ikke kommentere på rygterne.

- Jeg ønsker ikke at tale om, hvad der skal ske fremad. Det
er ikke op til mig at melde det ud, siger Lange til ekstrabladet.dk.

Han understreger, at han har været meget glad for sin tid hos FCK, der gav ham chancen i en ung alder.

- Jeg vil godt sige tak til FCK for at acceptere mit ønske
om at skifte. Det er sket helt uden dramatik. Jeg har haft tre og et halvt
fantastiske år i FCK, hvor jeg i en unge alder er blevet eksponeret for store
oplevelser, erfaringer og utrolig dygtige kolleger, fortæller Lange.

Han forklarer desuden, at skiftet ikke var helt uden overvejelser, men han valgte altså i sidste ende de nye udfordringer.

- Nogle gange er det bare sådan i livet, at man skal træffe
nogle svære beslutninger. Det har jeg gjort, siger Lange.

Ståle og Lange arbejde blandt andet sammen i FC Københavns gyldne sæson, der blandt andet bragte en plads i Champions League 1/8-dels finalerne med sig.