AGF's midtbanespiller Jens Jønsson er på vej væk fra Danmark og AGF.
Således kan Århus Stiftstidende fortælle, at den 23-årige AGF'er er i Tyrkiet denne torsdag for at forhandle detaljer på plads med den tyrkiske klub Konyaspor.
Avisen tilføjer, at AGF og Konyaspor er blevet enige om en aftale, og at der derfor blot mangler et lægetjek og Jønssons egne personlige forhold med Konyaspor. Konyaspor sluttede som nummer tre i sidste sæson i den tyrkiske liga - blandt andet foran Galatasaray og Osmanlispor.
Århus Stiftstidende fortæller, at Jens Jønsson ikke var til torsdagens træning på Fredensvang i Århus, og at det altså er, fordi han er i Tyrkiet.
Jens Jønsson forlængede i januar sin aftale med AGF efter længere tids forhandlinger. Glen Riddersholm lykkedes med at få Jønsson til at signere en ny kontrakt, så klubben altså nu kan sælge ham, i stedet for at han forlod klubben uden en transfersum.
Jens Jønsson har spillet 119 gange for AGF, og han ligner den anden spiller inden for kort tid, der forlader AGF, efter Daniel Christensen onsdag blev solgt til belgiske Westerlo.