Superliga

Jacobsen: Værre, når de ikke råber

Lars Jacobsen hørte godt OB-fansenes verbale angreb på ham, men han kunne smile af det hele efter FCK-sejren.

Da Lars Jacobsen første gang vendte tilbage fra udlandet for at trække i FCK-trøjen medførte det en yderst ubehagelig periode for landsholdsspilleren Lars Jacobsen. Utilfredse OB-fans udsatte Lars Jacobsen og hans familie for en personlig hetz med blandt andet trusler go ubehagelige telefonopkald.

Nu er Lars Jacobsen atter at finde i FCK-trøjen og søndag var han så atter på besøg på Tre-For Park, hvor OB var værter.

Flere OB -fans hilste Lars Jacobsen velkommen med mishagsytringer, men det var på ingen måder så markant som tidligere tider.

Lars Jacobsen havde øerne med på banen og fangede godt en smule af OB-fansenes verbale angreb.

-Jo, jeg hørte jo lidt. Men det var en o. k. modtagelse. Der skal også være plads til følelser. Det er faktisk værre, når de ikke råber. I øvrigt ønsker jeg OB alt mulig held og lykke i resten af sæsonen, siger Lars Jacobsen til sportfyn

Frem mod EM-kvalifikationskampene mod Cypern og Portugal slog Lars Jacobsen fast, at han på ingen måder havde glemt eller tilgivet de OB-fans, der i sin tid kørte personlig hetz mod ham og familien.

Landsholdsspilleren er på kontrakt i FC København frem til nytår men har endnu ikke fået afklaret, hvor karrieren skal fortsætte frem mod sommerens EM. Til sportfyn slår han fast, at FC København er en mulighed men at også andre klubber er i spil.