Superliga

Jacobsen: Skal ikke kigge på FCN

FCKs Lars Jacobsen vil ikke fokusere på FCNs resultater, men udelukkende fokusere på holdets egne præstationer.

FC Nordsjællands nederlag tidligt Skærtorsdag til SønderjyskE betød, at FCK kunne bringe sig seks point foran nordsjællenderne med en sejr over Brøndby, hvilket de gjorde.

Men står det til FCK-backen Lars Jacobsen, skal holdet udelukkende forkusere på dets egne præstationer, og se bort fra FCNs resultater.

- Vi skal fokusere på os selv. Vi skal ikke kigge på Nordsjælland. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at vi tager de tre point ekstra. Det er da logisk, siger Jacobsen til Ekstrabladet.dk og fortsætter:

- Men det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at sige, at nu skal vi også håbe, at FCN taber. For det kommer de ikke til at gøre hver week-end. Vi er nødt til at kigge på os selv og gøre arbejdet færdigt, slutter landsholdsbacken.

FCK møder mandag formsvage AGF på udebane.