Igboun: Håber på et skifte
Illustration
Superliga

Igboun: Håber på et skifte

Sylvester Igboun lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil spille i en ny klub efter sommerferien.

FC Midtjylland skal med stor sandsynlighed finde en ny spiller til at trække i trøje nummer 44 efter sommerferien.

Således siger Sylvester Igboun, at han meget gerne vil skifte klub i dette transfervindue: 

- Selvfølgelig håber jeg, at jeg kan finde en ny klub. Hvis jeg selv kan vælge, så vil jeg skifte til sommer, siger Igboun til Kanal Sport.

- Jeg håber, at jeg kan fortsætte karrieren et andet sted nu. Jeg har været her i otte år nu, og som fodboldspiller ønsker du altid at give dig selv nye udfordringer, lyder det fra den nigerianske midtbanemand.

Igboun har optrådt 102 gange for FC Midtjylland og scoret 28 mål.