Hvilsom: Hvem vil ikke til Brøndby?
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Hvilsom: Hvem vil ikke til Brøndby?

Hobro-topscoreren Mads Hvilsom afviser ikke et skifte til Brøndby i fremtiden.

Mads Hvilsoms forrygende form har sat ham i forbindelse med et skifte til udlandet, hvor især klubber fra Belgien og Frankrig skulle være interesserede.

Angriberen er dog også åben for at fortsætte karrieren i Danmark. Hobro-profilen udelukker ikke et skifte til Brøndby.

– Hvem kunne ikke tænke sig at komme til Brøndby? Jeg så kampe på Brøndby Stadion da jeg var lille og kommer selv fra Roskilde. Jeg er rigtig gode venner med Dario (Dumic, red.) og har spillet sammen med ham. Så selvfølgelig er Brøndby spændende. Det er det for alle spillere i Danmark, siger Mads Hvilsom til 3point.dk, og tilføjer:

- Brøndby er en rigtig stor klub, så det ville være en fantastisk mulighed hvis den skulle opstå, men nu må vi se. Jeg fokuserer på at være i Hobro og hvad der sker her. Brøndby er en spændende klub og en stor klub for alle spillere i Danmark, så det ville ikke være noget jeg ville udelukke. Men jeg tror Brøndby sigter på en lidt anden hylde end mig lige nu. Jeg skal stadig udvikle en masse ting. Brøndby plejer at hente nogle rigtig gode spillere. Specielt her de sidste par år har de hentet på en lidt anden hylde end spillere i Hobro.

Hvilsom og Hobro gæster Brøndby Stadion i morgen.