Hobro arbejder hårdt på offensive forstærkninger
Superliga

Hobro arbejder hårdt på offensive forstærkninger

Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen fortæller, at han er på udkig efter offensive forstærkninger.

På papiret ser det egentlig ud til, at Hobro har fået erstattet topscorer Mads Hvilsom, som er blevet solgt til Eintracht Braunschweig, men sportschef Jens Hammer Sørensen jagter stadig nyt blod til offensiven.

- Der er ingen tvivl om, at vi enten skal have en kantspiller eller angriber mere. Lige nu kan man sige, at som vi spillede mod Brøndby, så løser Mads Jessen det rigtig, rigtig fint.

- Han gør det så godt og kommer ind til en masse chancer. Der er da heller ikke nogen ny spiller på bedding lige nu, men det er noget, vi arbejder rigtig hårdt på, Hammer Sørensen til BT.

Hobro har allerede hentet boksangriberen Morten Beck Andersen i Silkeborg og en lignende type fra Costa Rica, Mayron George, mens den kreative midtbanespiller Göckan Kaya også er ny hos nordjyderne. 

Efter to kampe, nul mål og nul point kom Hobro i weekenden på Superliga-tavlen, da de slog Brøndby på udebane med 2-0.