Festersen vil tage vildskab med til Esbjerg-opgør
Lars Rønbøg / Getty Images
Superliga

Festersen vil tage vildskab med til Esbjerg-opgør

Rasmus Festersen vil tage aggressivitet, vilje og vildskab med fra nederlaget til FCM til holdets næste kamp mod Esbjerg.

OB tabte i går med 1-0 på udebane til FC Midtjylland på et mål af Rasmus Nissen allerede efter fire minutter. Nederlaget ærgrer OB-angriberen Rasmus Festersen, men han er også allerede begyndt at se frem til holdets næste kamp.

Allerede på torsdag møder OB hjemme på EWII Park Esbjerg i en kamp om bundstriden i Superligaen, og til den kamp vil Festersen tage flere ting med fra nederlaget til FC Midtjylland.

- Vi skal hæfte os ved en god anden halvleg, og det skal vi tage med til kampen imod Esbjerg på torsdag. Vi viste god aggressivitet, vilje og vildskab i anden halvleg på en svær udebane imod et stærkt FC Midtjylland-mandskab. Hvis vi tager den med på torsdag, så er jeg sikker på, at vi får et godt resultat. Midtjylland er et sted, hvor der kommer meget pres på fra starten, og de er rigtig dygtige til at presse. Der skal lyde stor ros til vores fans, som overdøver Midtjyllands i det meste af kampen. De synger under hele opgøret, og selvom vi taber 1-0, står der stadig 100 mennesker og synger dernede.  Det er flot, og det tager jeg virkeligt hatten af for, siger Rasmus Festersen til klubbens hjemmeside.

Med nederlaget formåede OB kom både Viborg og Esbjerg et point nærmere OB, fordi begge hold fik et point i deres respektive kampe.

Derfor er Esbjerg nu kun to point efter OB i tabellen før deres indbyrdes kamp torsdag. Den kamp starter klokken 20.00.